Et lokumsliv bag tremmer

De tilbringer dag og nat i celler på otte kvadratmeter, hvor de både spiser og går på toilettet. "Uhygiejnisk", mener embedslægen. "Urimeligt", siger forsvarsadvokat Merethe Stagetorn. "Dårlig afsoning", erkender Direktoratet for Kriminalforsorgen. ´

Arresthuset Blegdamsvejens Fængsel er ikke indrettet til længerevarende fængselsophold.

De gamle fængselsbygninger fra 1848 er alene beregnet til varetægtsfængslede, der venter på at få deres sag behandlet. Men de aktuelle problemer med overbelagte fængsler betyder, at arresthuset nu også bruges som fængsel til folk, der er dømt og afsoner deres straf.

De indsatte i arresthuset har nu fået nok, og deres fire talsmænd kræver derfor forbedrede forhold og flere rettigheder i fængslet.

Michael, der afsoner sin dom på seks måneder i Blegdamsvejens Fængsel, er blandt talsmændene.

»Jeg burde jo at sidde i et statsfængsel, hvor forholdene er helt anderledes. Men nu kalder de min straf for kortvarig, og så placerer de mig i et arresthus,« siger han.

Han har før siddet i Vridsløselille Statsfængsel, der modsat arresthuset på Blegdamsvej er beregnet til afsoning, og for ham at se, er forskellen mellem de to fængsler meget stor.

Dårlig afsoning

Mogens Boysen, fuldmægtig i Direktoratet for Kriminalforsorgen, oplyser, at det inden for den seneste tid er blevet normal procedure at placere folk med afsoningstid på op til et halv år i arresthuse, fordi der er så lange ventetider til de lukkede fængsler.

»Vi ved godt, at det er en dårlig afsoning for nogle. Mulighederne for frisk luft og motion er ikke de samme i et arresthus som i statsfængslerne,« siger Mogens Boysen, der beklager omstændighederne.

Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn er overrasket over, at folk afsoner så lang tid i arresthuset. Hun finder det helt urimeligt, at kriminelle risikerer at afsone under sådanne forhold i op til seks måneder, fordi man betragter deres afsoning som kortvarig.

Afsoner på et toilet

Talsmændene i Blegdamsvejens Fængsel kræver at forholdene nu forbedres.

»Her er ingen beskæftigelsesmuligheder, og kun få af de indsatte får mulighed for at gå i skole eller arbejde. Resten sidder bare på deres pind og glor, og det bliver de ensomme af. Selv toilettet er inde i cellen, så vi sidder på toilettet samme sted, som vi spiser,« siger Michael.

Blegdamsvejens Fængsel har ingen fælleslokaler. Den eneste mulighed, de indsatte har for samvær, er at få besøg af to andre indsatte i cellen.

Denne mulighed har de to gange om dagen, og det er fængselspersonalet, der afgør, hvem der kan besøge hvem. Hvis de indsatte ikke bryder sig om de to, der står på besøgslisten, må de undvære selskabet. Der er nemlig ikke ressourcer til variation.

Det, som Michael finder mest uacceptabelt er, at der i Blegdamsvejens Fængsels otte kvadratmeter store celler står et toilet uafskærmet fra det øvrige lokale. Det betyder, at de indsatte praktisk talt bor på et toilet - også når de spiser.

Forsvarsadvokat Steen Bech, der har haft mange klienter fra Blegdamsvejens Fængsel, siger, at der er en del, der klager over de uhumske forhold. Flere af dem er blevet overflyttet til Vestre Fængsel efter anmodning herom.

Også Embedslægen har været inde for at se på forholdene i fængslet efter anmodning fra en advokat.

»Det er uhygiejnisk og ikke særligt lækkert,« siger stadslæge i Københavns Kommune Nils Rosdal, der dog vurderer, at der ikke er tale om nogen reel sundhedsfare så længe der kun bor en person i cellerne, og det kun er dennes egne bakterier der florerer i rummet.

Dårlig kontakt

På talsmændenes møde i sidste uge var der flere punkter på dagsordenen, heriblandt forbedring af besøgslokalerne, hvor der hverken er toilet eller bad.

Et seks kvadratmeter stort lokale med to stole, et bord og en hård briks er hvad der bliver stillet til rådighed, når de indsatte i én time om ugen har mulighed for at få besøg.

Også besøgsmulighederne er begrænset af arresthusets trange faciliteter. Fængselsbygningen fra 1848 har kun tre små besøgslokaler til de 91 indsatte, som arresthuset har plads til.

Behov for regler

De indsatte kræver også bedre rettigheder i forhold til telefonering. Som det er nu, er det op til fængselsbetjentene at bestemme, hvornår en indsat har lov at telefonere. Talsmændene mener, at der i stedet bør være nogle faste retningslinjer vedrørende telefoneringsmuligheder for dem, der afsoner i arresthuset.

Selv om de indsatte kan skrive breve hver dag, mener de, at der er for dårlige muligheder for at kommunikere med omgivelserne, når man sidder i arresthuset.

Michael påpeger, at det er en af grundene til, at de indsatte ofte råber til kammerater, der møder op uden for murerne, hvilket er til gene for både beboere i området, fængselspersonalet og de indsatte selv.

»Vi har kun en besøgstime om ugen. Hvis man så bruger den til at se sin forlovede, så må man jo tale med sine venner på den anden måde,« siger Michael.

Forsvarsadvokat Merethe Stagetorn kan nikke genkendende til denne problemstilling.

»Det, der betyder aller-mest for mine klienter, er at fastholde kontakten til omverdenen. At deres personlige forhold ikke går i stykker, mens de sidder i fængsel,« fortæller hun og understreger, at de indsatte som minimum burde have samme muligheder for besøg, som folk der afsoner deres straf i et statsfængsel.

Michael håber, at han sammen med de øvrige talsmænd kan forbedre forholdene i Blegdamsvejens Fængsel, så indsatte i fremtiden afsoner under mere rimelige kår. Men han tror, at det bliver en langsommelig proces.

»Det tager lang tid at lave reformer her, så jeg gør det egentlig for dem, der kommer efter mig. Vi når nok ikke at få noget igennem, før jeg er ude,« siger han.

Behov for nyt fængsel

Overvagtmesteren i Blegdamsvejens Fængsel, Willy Borgsstrøm, har modtaget en liste med de indsattes ønsker. Han mener, at talsmændenes krav ikke er mulige at realisere. Det skyldes til dels fængselsbygningens begrænsede faciliteter.

»Det er klart, at nogle ting kunne være anderledes, hvis der var flere ressourcer, men de bygningsmæssige forhold skaber nogle begrænsninger. Vi prøver at få det her fængsel til at fungere så godt som muligt, men løsningen ville være at bygge et nyt fængsel,« siger Willy Borgstrøm.

Han mener, at det er for dårligt, at der sidder folk og afsoner i arresthuset.

»Det giver konsekvenser både for de indsattes arbejds- og fritidsmuligheder. Vi har meget begrænsede muligheder her,« siger Willy Borgstrøm.

Han påpeger dog, at fritidsmulighederne er under bedring, idet man netop nu er i gang med at renovere fængslets motionsrum.

De indsattes krav om bedre rettigheder til telefonering kan, ifølge Willy Borgstrøm, ikke opfyldes.

»Det er via brev, den egentlige kommunikation skal foregå. De kan skrive hver dag, hvis de vil, men de kan altså ikke komme til at ringe så ofte. Vi har kun to telefoner til rådighed til alle de indsatte,« siger Willy Borgstrøm.

Det begrænsede fængselspersonale i arresthuset sætter også grænser for telefonsamtalerne, idet en betjent skal overvære alle telefonsamtaler, og det er der ikke altid tid til.

Politisk indsats på vej

Der har hidtil ikke været nogen samlet lov om indsattes rettigheder i danske fængsler, men et nyt lovforslag er nu under behandling i Folketinget.

Det skal blandt andet regulere de indsattes muligheder for kontakt til samfundet uden for fængslerne. Af forslaget fremgår det, at indsatte skal have ret til at føre telefonsamtaler i det omfang, det er praktisk muligt.

Umiddelbart gør det forslag dog ingen forskel i Arresthuset Blegdamsvejens Fængsel, hvor faciliteterne i høj grad sætter grænser for, hvad der praktisk er muligt.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen