I Barnevognenes By

Nogen grøn kommune er Herlev ikke. Det er først og fremmest et bevist sats på børnefamiliernes vilkår, der har gjort kommenen attraktiv.

Der er fladt i Herlev. Selv bebyggelserne er lave.

I Herlev er man i mellemindkomsternes paradis. Her bor de faglærte og ufaglærte arbejdere, funktionærerne og tjenestemændene.

Men på Rådhuset er der højt til loftet, når det gælder børn og unge.

Det bekræftes af alle, som JP København har talt med. Der er politisk vilje til en sammenhængende børnepolitik. Og når man vedtager noget, så går man hele vejen.

Som for eksempel med hensyn til det tværfaglige sundhedsarbejde i kommunen. En lovgivning har pålagt kommunerne at indføre sundhedsfaglige team, som skal samarbejde på tværs af faggrænser. Det kan man gøre på mange måder, men i Herlev har man taget skridtet fuldt ud og etableret samarbejdsteam på samtlige skoler og institutioner. Alle skolerne har deres egne socialrådgivere tilknyttet. Og socialrådgiveren kigger forbi en til to gange om ugen. Problemerne løses mere smidigt, når folk i forvaltningerne kender hinanden, mener man.

Billige institutioner

I midten af 70'erne begyndte børnefamilier at valfarte til Herlev, hvor man byggede billige boliger og nye institutioner med takster, som nyetablerede familier kunne betale. Det gav Herlev kælenavnet "Barnevognenes By".

Der er stadig barnevogne i Herlevs gader. Takstpolitikken er ikke ændret. En vuggestueplads kan fås for under 1600 kr. Og der er garanti for at få den inden for tre måneder.

Allerede for syv år siden indførte Herlev pasningsgaranti og udbyggede institutionsområdet i takt med børneboomet. Det betyder, at man i dag begynder at nedlægge pladser, fordi børnetallet atter falder.

»Men de 80 pladser, som er nedlagt, har ikke forringet normeringerne,« garanterer borgmester Kjeld Hansen (S), der nu har siddet i borgmesterstolen siden 1996 og har været med i byrådet i 14 år.

»I en generation har Herlev været præget af børnefamilier, og det har naturligvis indebåret, at vi rent tankemæssigt og ressourcemæssigt investerer meget i området,« siger han.

Kjeld Hansens kongstanke er, at børnefamilier er den største dynamiske faktor i en kommune.

»Med børnefamilierne får man arbejdspladser, en kulturel udvikling og en dynamik i idræts- og fritidstilbudene, som man ellers ikke vil kunne få. Desuden skabes der en generationsdialog, som er med til at skabe samhørighed,« mener han.

Det indre liv

Det er ikke uden grund, at Herlev kaldes provinsiel. Her bliver generationerne boende. Det er ikke unormalt at finde fire generationer samlet her i byen.

I udstrækning er Herlev den trediemindste kommune i landet. Som en skive lagkage ligger kommunen mellem Gladsaxe og Ballerup, gennemskåret af to kraftige trafikale årer, Ring 03 og Frederikssundsvejen, der herude hedder Herlev Hovedgade. Og selv om der også findes golfbane og åbne marker i nord, så er det ikke rekreative omgivelser, der trækker familierne til, indrømmer borgmesteren.

»Det er kommunens indre liv, miljøet, der tiltrækker børnefamilierne,« fastslår han.

Det indre liv er for eksempel boligforeninger og kirker, der har oprettet klubber til børn og unge, som kommunen giver støtte til. Det er også en aktiv ungdomskultur, hvor politikerne er lydhøre over for nye idéer fra de unges side, og gerne støtter økonomisk, hvis man mener, at idéerne kan bære.

Og det er et aktivt idrætsliv med seks forskellige idrætshaller og et Team Herlev, en sammenslutning af lokale virksomheder, der støtter de lokale idrætsforeninger med omkring en million kroner om året for at fastholde de frivillige ledere og trænere, som ellers kan risikere at se alle de gode unge forsvinde ud af kommunen til de pengestærke professionelle klubber i nærheden.

»Og talentflugt risikerer at tage livet ud af projektet. Derfor forsøger vi at skabe de gode rammer som muligt så længe som muligt,«siger borgmesteren.

edith.rasmussen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen