Forskelligheder er et plus

Som øverste politisk ansvarlig for daginstitutionerne i Københavns Kommune vil jeg gerne have lejlighed til at kommentere læserbrevet den 11. februar fra Line L. Mørck og Kasper B. Bak



Borgerrepræsentationen har vedtaget et budgetforlig for 2000, der betyder, at alle daginstitutioner skal spare fire procent. Som politisk ansvarlig for dag institutionerne gør jeg mig ingen illusioner om, at man kan spare fire procent på budgettet, uden at det får konsekvenser for aktiviteterne og serviceniveauet i institutionerne. Men det er nu en gang nødvendigt, hvis man vil forbedre vilkårene for de hjemløse, de psykisk syge og forældrene, der endnu ikke har et pasningstilbud til deres børn.



Jeg synes samtidig, at vi med indførelsen af selvforvaltning har fundet en model, der sikrer, at besparelsen lægges der, hvor det gør mindst ondt".



Line Mørck og Kasper Bak mener, at selvforvaltningen vil føre til polarisering af daginstitutionerne og frygter en opsplitning af daginstitutionerne i et A- og et B-hold.



Med hensyn til polariseringen er jeg for så vidt enig. Når vi øger forældrenes og personalets indflydelse på dagligdagen, vil der naturligvis opstå forskelle mellem institutionerne - og det er tilsigtet. De forskellige institutioner vil afspejle forskellige holdninger og kulturer blandt forældre og personale, og den mangfoldighed sætter jeg stor pris på.



Forskellene er dog ikke et udtryk for, at der har dannet sig et A- og et B-hold, men for forskellige prioriteringer i børnenes liv - fuldstændigt, som forældrene træffer forskellige valg for deres børn udenfor institutionsverdenen.



Selvforvaltningen stiller krav til pædagoger og forældre om at tage en åben og ligeværdig dialog om, hvad der er institutionens pædagogiske kerneydelse. Det lyder simpelt, men er i praksis vanskeligt - og i budgettet for 2000 er der derfor afsat en særlig pulje til at ruste personalet bedre til at arbejde under selvforvaltning.



I Line Mørck og Kasper Baks institution er resultatet tilsyneladende blevet, at kolonien er afskaffet, at forplejningen er reduceret og at forældrene skal tage bleer med. Men forældre og personale kunne jo også have valgt at gennemføre dele af besparelsen ved at indføre nogle faste lukkedage, for eksempel mellem jul og nytår.



Jeg kan heller ikke lade være med at bemærke, at der andre steder gives fuld forplejning, koloni og gratis bleer for de samme midler, som jeres institution har. I har med andre ord prioriteret, men jeg synes, I overser, at I har prioriteret den menneskelige omsorg for det enkelte barn meget højt.



Jeg er enig med jer i, at nogle bydele og institutioner har særlige vilkår, fordi der eksempelvis er mange tosprogede børn. Men jeg synes, vi bør anskue dette som en pædagogisk udfordring - ikke som et socialt problem.



Københavns Kommune har derfor siden 1997 arbejdet målrettet med at efteruddanne det pædagogiske personale til at arbejde med integration og sprogstimulering af de tosprogede børn. Med vedtagelsen af den ændrede folkeskolelov har vi yderligere intensiveret denne indsats, så tosprogede børn med dårlige danskkundskaber nu får en særlig støtte.



Jeg er slet ikke så bange for at lade hverken Line Mørck og Kasper Bak - eller andre københavnske forældre - komme til. Jeg tror på, at I sammen med det pædagogiske personale, kan prioritere bedre end embedsmænd, der ikke færdes i den pågældende institution. I har en historisk set enestående mulighed for at gøre jeres indflydelse gældende, når det drejer sig om jeres barns dagligdag - brug den!

Andre læser

Mest læste

Del artiklen