Tom pengekasse truer kvartersløft i Kgs. Enghave

Det vil kræve yderligere fem år og 50 mio. kr. at gøre kvartersløftet i Kgs. Enghave til en succes, mener styregruppen bag. Men de penge er svære at få - den nye finanslov støtter kun helt nye projekter.

Kassen er ved at løbe tør for kvartersløftsprojektet i Kongens Enghave.

Siden 1997 har borgere og politikere i bydelen arbejdet sammen om projektet, som indtil nu har været lidt af et eventyr. Den fælles indsats er nemlig ved at udvikle kvarteret til et attraktivt og socialt velfungerende boligkvarter.

Men de statslige bevillinger til kvarterløftsprojektet i Kongens Enghave er ved at slippe op. Og så er det tvivlsomt, om eventyret får sin lykkelige slutning.

På den kommende finanslov er der afsat 585 mio. kr. til kvartersløftprojekter. Disse penge kan dog ikke bruges til at færdiggøre projekter, der allerede er i gang. Pengene skal nemlig bruges til nye kvartersløftprojekter andre steder i landet.

Dermed må sekretariatet for kvartersløftprojektet sande, at det ikke er sikkert, at alle de projekter, som allerede nu er projekteret, bliver realiseret.

Lykke Leonardsen, chef for sekretariatet, er bekymret over udsigten til, at pengene til kvartersløftet slipper op.

»Vi føler stadig, at vi har store problemer herude, som gør, at vi har brug for hjælp,«, fortæller hun.

Hun forudser, at midlerne til det største af projekterne, "Den grønne nerve", vil slippe op i begyndelsen af næste år.

"Den grønne nerve" skal være en slags bygade, med cafeer, beplantninger og to pladser, som kan være samlingspunkter for beboerne i området.

Borgernes egne planer

Det er borgerne selv, der har formuleret de planer, som nu er ved at blive realiseret. I 1997 indbød bydelsrådet alle i området til at være med til at sætte ord på visionerne for deres boligområde. Mange hundrede mennesker mødte op, og en stor del af dem er nu med til at realisere planerne.

Kvarterløftsprojektet består af mange mindre projekter, som hver især er styret af arbejdsgrupper, der består af beboere fra området.

Et af dem er Pavillonen som er et samlingspunkt for socialt svage grupper, et andet Natursatellitten, som er for børn, der ikke er tilknyttet en børneinstitution. Et tredje er "Store rengøringsdag", hvor beboerne rydder op på de fælles arealer.

Velfungerende projekt

Projektet i Kongens Enghave har været lidt af en dynamo for andre kvarters-løftsprojekter. Det skyldes både det store antal beboere, som tager aktivt del i projektet, og at projektet i Kongens Enghave er meget velfungerende.

De arbejdsgrupper, som borgerne har dannet, er knyttet sammen i et kvartersløftsekretariat, som arbejder tæt sammen med bydelsrådet.

»Arbejdsgangene er meget smidige og tilfredsstillende,« fortæller Finn Christensen, der er formand for den styregruppe, der har ansvar for udviklingen af projektet.

Han mener, at det har været med til at styrke borgernes tilhørsforhold til projektet og dermed styrke hele projektet.

Der er flere grunde til at kvarterløftsprojektet ikke har nået sine mål på den forventede tid, altså inden 2001.

Lykke Leonardsen fremhæver, at styregruppen har stillet krav til projekterne.

»Det handler jo også om at tænke langsigtet,« siger hun.

Og så påpeger hun, at Kongens Enghave har været underprioriteret i så mange år, at der er et kæmpe efterslæb. »Det er svært at gøre et kvarter som dette attraktivt med et femårigt quickfix.«

Sociale belastninger

Efter saneringen på Vesterbro er en del af de mennesker, der ikke blev plads til dér, flyttet til Kongens Enghave.

Bydelen er blandt andet kendetegnet ved, at der er mange fremmedsprogede beboere, enlige forældre, og at 30 pct. af befolkningen i området er over 60 år.

»Vores gennemsnitstal for arbejdsløshed og alt mulig andet er store sammenlignet med resten af København. Men vi har ikke planer om at gøre kvarteret til et nyt Vesterbro. Vi skal have plads til de borgere, som er her nu - det er en del af ideen,« forklarer Finn Christensen.

Sekretariatet for kvarterløftsprojektet håber stadig på, at Københavns Kommune vil hjælpe dem.

»Projektet skal forlænges med fem år og en ekstra bevilling på ti mio. kr. om året, for at vi kan synliggøre resultaterne. Københavns Kommune skal have pengene op af lommen,« siger Finn Christensen

Forhandlinger

Dan Mogensen, sekretari-atschef for København Kommunes Kvartersløft-sekretariat, fortæller, at kommunen i øjeblikket forhandler med By- og Boligministeriet om en forlængelse af projektet.

Han mener ikke, at kommunen har mulighed for selv at hjælpe, fordi alle pengene til den slags projekter allerede er fordelt:

»Så ville det jo gå ud over andre projekter, hvis vi skulle hjælpe Kongens Enghave,« siger han.

Lykke Leonardsen ærgrer sig over, at det måske ikke lykkes at få flere penge hjem til kvartersløftet i Kongens Enghave, og at bydelen ender med en halvfærdig opgave.

»Det er jo paradoksalt, at den nye kvartersløftspulje på Finansloven er så stor, fordi man har opdaget, hvor stor en succes det er...Og så bevilliges der ikke penge til foregangsprojektet,« siger hun.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen