Nord-folket om syd-folket

»Den største forskel på folk her og i Sydkøbenhavn er penge og social status. Jeg har arbejdet i storcenteret i Hundige, og jeg kan virkelig mærke forskel. Når folk fra Lyngby er herinde, køber de skitøj. De vil gerne købe dyrt - men de synes tit, at det er for dyrt. Det betyder meget, at det ser dyrt ud heroppe. Sydpå betyder det knap så meget.«

Christian Sigvartsen, 26 år

Butiksleder i en fritidsforretning i Lyngby

Bor selv i Vanløse




»Jeg tror, at sydpå er de mere til kolonihaver og sådan noget. Nordpå har de enten haven sammen med huset eller en kæmpe altan. Folk nordpå bor bedre. De har flere penge til at bo bedre.«

Iben Thoby, 53 år

Arbejder i en skotøjsbutik i Lyngby

Bor selv på Frederiksberg

»Jeg tror, at folk nordpå spiller tennis eller golf, når de har fri. Sammen med deres venner fra jagtklubben. Sydpå tror jeg, at folk spiller computer i deres fritid. Og de har deres campinghabit på."

Mette Arngrimsen, 24 år

Ekspedient i en fotobutik i Lyngby

Bor selv på Amager




»Vi tager aldrig til sydkommuner og sælger blade. Jeg har aldrig tænkt over hvorfor. Men det giver jo godt nordpå, og derfor bliver vi ved med at komme de samme steder. Men vi har da også tænkt på at tage til Hillerød.«

Steen Andersen, hjemløs

Sælger bladet "De hjemløse"

Står ved Lyngby Station

»Der er ikke så mange indvandrere nordpå. Dem er der til gengæld masser af sydpå. Indvandrere bosætter sig ikke nordpå. Der er nemlig ikke så meget gang i den.«

Shaggy Hussain, 18 år

HTX-elev i Lyngby

Andre læser

Mest læste

Del artiklen