Tid til forandring

Da Torben Jensen og hans familie for fem år siden søgte villa, fandt de drømmehuset i Brøndby Strand. I dag er de imidlertid i gang med at rive teltpløkkene op og drage mod nord.

Freden hviler over det hvidpudsede hus, der ligger ned til vandet i Brøndby Strand. I stuen leger sønnen Kasper, 5, og datteren Kia, 9, mens børnenes mor Ea sidder i den orange sofa. I køkkenet er der marmor på bordene, og komfuret danner en lille ø i midten af det store køkkenalrum. Ned fra loftet hænger en lampe med et væld af pærer, der kaster et blødt lys ned på den plads, hvor Torben Jensen sidder og slapper af.

Det er søndag. Endnu en søndag, hvor hele familien Jensen drager af sted i den sorte Peugeot 406 stationcar og ser på huse til salg i Charlottenlund og Gentofte. I dag går turen blandt andet til Skovvejskvarteret ved Dyrehaven.

»Det er ikke typisk at flytte område, som vi gør,« fortæller Torben Jensen, der til daglig er direktør for Complet Pensionsrådgivning.

»Normalt bliver man i samme område hele sit liv og flytter bare hen til et større hus, hvis det er nødvendigt. Vi overvejede da også at flytte længere sydpå, men vi ønsker samtidig at få en kortere transporttid til arbejde, og det kan vi kun få, hvis vi flytter nord for København.« Mens han trækker læderfrakken på, understreger han, at det dog ikke er den vigtigste grund til at flytte:

»Frem for alt er det for børnenes skyld. Selvfølgelig er der ingen garanti for, at børnene får det bedre i Charlottenlund end i Brøndby Strand, men jeg håber det.«

Han kalder på familien, der i samlet trop går ud til den ventende bil. Da bilen kører ud ad indkørslen, peger han på sit hjem og mindes den aften for fem år siden, hvor de for første gang så huset.

»Vi forelskede os i huset med det samme. Huset var specielt med det rustikke udseende, det store køk-kenalrum og følelsen af, at der var god plads. 50 meter herfra ligger stranden med bademuligheder, og der er masser af gode cykel- og gåstier lige uden for vores dør. Faktisk kiggede vi også på huse nord for København, men der skulle vi give væsentligt mere for samme hus. Og det var vi ikke parate til.«

Kammerater vigtige

Men i dag er Torben Jensen villig til at lægge 1½ mio. mere for et hus i nord, der ligner hans nuværende i syd.

»Det er vigtigt, at børnene får et godt nærmiljø,« fortæller han.

»Det kan de blandt andet få ved at gå i en skole, som de selv kan gå frem og tilbage til, og hvor deres legekammerater er lige rundt om hjørnet. Det er vigtigt for mig, at børnene kommer til at vokse op i et andet nærmiljø, end det Brøndby Strand kan tilbyde. Her findes legekammeraterne ikke lige i nærheden.«

Han kører behændigt bilen ud og ind imellem søvnige søndagstrafikanter og forbi store grå boligkomplekser.

»Kia startede i den kommunale skole i Brøndby Strand, men sidste år fandt vi ud af, at der var 68% tosprogede børn i hendes klasse. Det var for meget. Vi valgte derfor at flytte hende på privatskole i Ishøj. Det valg har vores naboer også taget for deres børn. På privatskolen i Ishøj har det vist sig, at hendes læse- og skrivefærdigheder er et halvt år bagud - og hun havde været den bedste elev i sin gamle klasse. Privatskolen er god, men ligger langt væk herfra, og det er svært for Kia at være sammen med sine venner uden for skoletid.«

Torben Jensen og Ea begyndte derfor at undersøge, hvor der fandtes gode skoler nord for København, og intensiverede jagten på en ny bolig i nærheden af de udvalgte skoler. De valgte at tage skridtet fuldt ud i efteråret. Deres hus er solgt pr. 1. april, og hver søndag er de sidste mange måneder blevet brugt på boligjagt.

Dyrehaven i baghaven

Bilen bevæger sig ind ad en lille snoet vej. Den ene store hvide villa efter den anden glider forbi, og Torben Jensen stopper uden for dagens første salgsklare hus: Et hvidpudset et-plans hus, hvor andre interesserede købere allerede er begyndt at se sig omkring. Pelsklædte kvinder går ud og ind med deres mænd ved armen.

Han peger over på nabohuset og fortæller, at dér vil børnene kunne gå i skole. Til den anden side vil Eas hest kunne blive opstaldet, og i horisonten breder Dyrehaven sig med vinterfrosne træer.

»Dette kvarter vil vi rigtigt gerne bo i - hvis altså huset er godt,« siger Torben Jensen og Ea enstemmigt. De går ind i huset, der byder på åben pejs og store vinduespartier. I køkkenet hænger der en lampe, der til forveksling ligner den fra køkkenet i Brøndby Strand.

Kasper springer rundt for at finde ud af, hvor hans nye værelse skal være, mens far og mor sagte diskuterer størrelsen på børneværelserne, manglen på plads og den manglende græsplæne. Ulemperne vejer tungere end fordelene. Svaret bliver derfor endnu engang nej.

Da Torben Jensen igen har sat sig ind bag rattet, erkender han, at der også har været andre hensyn inde i billedet, da de valgte at flytte nordpå.

»Postnummeret betyder meget for ens selvopfattelse, og hvordan jeg bliver opfattet af andre. Hvis nogen spørger mig om, hvor jeg bor i dag, og de hører Brøndby Strand, tænker de straks på problemer med indvandrere. Hvis jeg boede i Charlottenlund, ville der ikke været noget negativt forbundet med det.«

Han starter motoren og sætter mål mod Gentofte. Et nyt hus truer.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen