Stor mangel på strålepersonale

Amtssygehuset i Herlev og Rigshospitalet uddanner 23 sygeplejersker, så de kan betjene strålekanoner på de to kræftcentre. Mangel på personale udgør en flaskehals i København, og færre tilbud om strålebehandling er sandsynligvis medvirkende årsag til, at væsentligt flere kræftpatienter på Sjælland end i Skåne dør i løbet af de første år efter diagnosen.

Den sjællandske strålebehandling af kræftpatienter er sakket voldsomt bagud i forhold til den skånske.

Og med den kommende udbygning af de sjællandske apparaturparker er det især manglen på kvalificeret personale, der udgør flaskehalsen.

Derfor har de to østdanske strålebehandlingscentre på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev igangsat en et-årig specialuddannelse af 23 sygeplejersker, allerede inden den formelt er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

»Den danske uddannelse var alt for dårlig, så vi har lavet en ny forbedret udgave, som vi har sendt til Sundhedsstyrelsen, hvor den har ligget og syltet. I Herlev har vi i dag 22 sygeplejersker, men vi burde have 34, så vi var nødt til at gå i gang hurtigt. De første startede i praktik i december og får deres første teoretiske forløb her i januar,« siger Lena Krog Specht, som leder kræftafdelingen på Amtssygehuset i Herlev.

På konferencen "Sund, sundere, Øresund" i Malmö fremlagde hun sammen med Torsten Landberg, leder af kræftafdelingen på Malmö Sygehus, en række tal, der viste, at de skånske sygehuse har meget større strålekapacitet end de sjællandske.

Skåningene har i dag 9,1 strålekanoner pr. million indbyggere mod Sjællands 5,7, de har tre gange så mange speciallæger inden for strålebehandling og 60 procent flere specialuddannede sygeplejersker, der tilmed arbejder længere.

Hvor de danske sygeplejersker arbejder 37,5 timer og har en halv times betalt frokostpause, arbejder svenskerne 40 timer uden betalt frokost. Dermed behandler de svenske sygeplejersker ifølge Specht hver især 15 procent flere patienter.

"Vi har noget at lære"

»Vi har noget at lære af Skåne, som vi er sakket bagefter. Når man laver lidt simpel købmandsregning på kapaciteten, får man et chok,« siger Lena Krog Specht, der sad i det såkaldte accelerator-udvalg under Sundhedsministeriets kræftstyregruppe.

Hun forklarer, at den lave kapacitet kan være en medvirkende årsag til, at danske patienter har en væsentlig lavere overlevelseschance i forhold til svenske patienter med en række kræftformer. Lav kapacitet medfører nemlig ventetider og færre henvisninger.

»I Sverige får 60 procent af alle brystkræftpatienter stråler, mens det kun er tilfældet for 40 procent af danskerne,« siger Lena Krog Specht.

Hun mener, at andre mulige årsager til danskernes ringere overlevelse er, at danskerne diagnosticeres senere end svenskerne, der også får deres sygdom udredt tidligere og dermed får behandlingen påbegyndt hurtigere.

Hun afviser, at en løsning på kapacitetsproblemerne kan være at udnytte de sjællandske strålekanoner om natten.

»Vi mangler folk, og de medarbejdere, der arbejder om natten, kommer altså ikke igen næste morgen. Det slider også meget på apparaturet,« siger Lena Krog Specht, der understreger, at man heller ikke kan byde f.eks. ældre patienter på Sjælland at finde vej til hospitalet, når der ikke er mulighed for offentlig transport.

Lena Specht fremhæver dog, at Sjælland på apparatursiden er på vej fremad. Der er allerede investeret i to nye acceleratorer, og der er planer om yderligere indkøb.

"Vi vil nok komme på Sveriges nuværende niveau, men de vil så i mellemtiden have udbygget yderligere,« siger Lena Krog Specht.

vibeke.larsen@jp.dk

thomas.bjerg@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen