Fred over HUR

I går trådte de 11 medlemmer af HUR sammen for første gang. Konstitueringen skete uden store armbevægelser, men det skjuler ikke, at amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S) står tilbage som taberen i spillet om taburetterne. Og at det blandt medlemmerne i HUR er så som så med viljen til forandring.

Det lykkedes de tunge drenge i hovedstadsområdet at blive enige om at fordele posterne i HUR uden de store offentlige skænderier. Ingen blev så sure, at det ødelagde den gode stemning, da de 11 medlemmer i går trådte sammen for første gang.

Men ser man lidt nærmere på fordelingen af posterne, viser der sig klart en taber: Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S). Som repræsentant for landets største parti og landets største kommunale enhed, Københavns Amt, anså hun det selv for naturligt at spille en fremtrædende rolle i det nye råd, der kan få stor indflydelse på den fremtidige udvikling af hovedstadsregionen.

Problemet var, at sådan opfattede de fire andre amtsborgmestre ikke situationen. Hverken John Winther (K) fra Frederiksberg, Lars Løkke Rasmussen (V) fra Frederiksborg Amt, Kristian Ebbensgaard fra Roskilde Amt (V) eller Jens Kramer Mikkelsen (S) ville anderkende, at Vibeke Storm Rasmussen skulle være det naturlige samlingspunkt i HUR.

Kilder tæt på forløbet bekræfter, at tonen mellem de fem ikke altid har været lige diplomatisk, og for bare en uge siden tydede meget på, at det hele ville ende i et egentlig kampvalg om formandsposten. Kemien var ganske simpelt elendig, og Vibeke Storm Rasmussen måtte se sig isoleret.

Puslespillet

Men to nøglepersoner ville ikke acceptere et kamp-valg: Jens Kramer Mikkelsen og Lars Løkke Rasmussen. De to satte sig sammen og lagde puslespillet. Deres interesser var indlysende. Kramer ville sikre Københavns Kommune så meget indflydelse som muligt og for alt i verden en placering over Københavns Amt. Det er lykkedes.

Lars Løkke Rasmussen fik formandsposten forhandlet hjem til sit parti og en anden borgerlig, Frederiksberg-borgmesteren John Winther, blev placeret som formand for trafikudvalget. Personligt fik Lars Løkke Rasmussen bevist, at han evner at skabe resultater uden for Christiansborg og amtsgården i Hillerød. Og den formelle vinder af hele spillet, Kristian Ebbensgaard, kunne tilbagelænet registrere, at vindene blæste hans vej.

Da Løkke og Kramer var færdige med puslespillet, kunne Ebbensgaard og Winther af indlysende grunde tilslutte sig. Og Vibeke Storm Rasmussen havde intet alternativ.

Genvalg til alle

Så langt er historien om HUR en ganske triviel historie om, hvordan magt fordeles. Det interessante kommer egentlig først, når man bemærker, at de fire - altså minus Vibeke Storm Rasmussen - kun kunne enes om en formand som oprindeligt var imod HUR. Ligesom partifællen Lars Løkke Rasmussen mener Ebbensgaard i bund og grund, at HUR er en overflødig konstruktion.

Begrænset forandring

Det store spørgsmål er derfor, om konstitueringen i virkeligheden er et udtryk for, at de indflydelsesrige mænd reelt kun kunne blive enige om en ting: Mindst mulig forandring. Et blik ned gennem listen af formænd for udvalgene viser en interessant tendens:

John Winther som tra-fikudvalgsformand. Han har tidligere været formand for HT, som har samme opgaver som trafikudvalget.

Jens Kramer Mikkelsen bliver formand for Øresundsarbejdsgruppen. Han er i dag formand for Øresundskomiteen (næstformand i de perioder, hvor der er en svensk formand).

Mona Heiberg (S) får lov til at blive siddende som formand for et næsten uforandret DST, Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Og endelig bliver Eva Nejstgaard (K), borgmester i Allerød, formand for landzoneudvalget. Sidstnævnte skal ses som et klart Venstre-fingeraftryk, fordi Venstre helst ser, at HUR slet ikke beskæftiger sig med landzonespørgsmål. Nejstgaard skal nok vide at kæmpe for, at primærkommunerne får så meget kompetence som muligt.

Der er med andre ord genvalg over hele linjen, og vel at mærke et genvalg af personer, som ikke i første omgang har interesse i forandring - eller i hver fald ikke forandring mod en styrkelse af HUR. I teksten i konstitueringsaftalen formuleres det således:

",..er god grund til at fastholde opbygget kompetence i allerede eksisterende samarbejdsfora og sikre en vis kontinuitet i personsammensætningen."

I samme tekst understreges det, at denne struktur kun er foreløbig. Om to år skal den endelige struktur på plads.

Genlyd på Christiansborg

Denne forståelige higen efter det trygge er paradoksal set i sammenhæng med, hvad udgangspunktet for HUR egentlig var. HUR er i bund og grund født af visionen om en egentlig hovedstadsreform, altså en grundlæggende forandring af de politiske og administrative strukturer i hovedstadsområdet.

Da politikerne på Christiansborg havde forskellige visioner, kunne man kun enes om at nedsætte et HUR. Viser det sig, at HUR kun kan blive enige om at fortsætte - eller udvikle - det bestående, bliver paradokset så stort, at det må give genlyd på Christiansborg.

Så vidt vides var der - udover Lars Løkke Rasmussen - ikke folketingsmedlemmer til stede ved den historiske indvielse af HUR i går i HT-bygningen på Toftegaards Plads. Havde der været det, kunne de med rette have spurgt sig selv: Var det virkelig det, vi ville?

niels.ditlev@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen