Familien Christiansens daglige puslespil

Man skal være tidligt ude, hvis man ønsker en aftale med hele familien Christiansen fra Stenmøllen i Hedehusene.

Det sker allerhøjest et par gange om måneden, at både mor og far er hjemme på samme tid, og de dage er både kostbare og hurtigt besat.

Denne søndag eftermiddag, hvor JP København kommer forbi, er en smutter rent planmæssigt. Både Susanne og Kim Christiansen har været på morgenvagt - en situation, de bruger meget tid på at planlægge sig ud af.

Familiens tre piger Thea, Fie og Thilde løber til og fra bordet, der er dækket til kaffe og kage.

»Børnene har været ovre hos min søster i dag. Men det vil vi helst undgå. Man kan jo ikke komme i tide og utide og bede om hjælp hos familie og venner. Og så vil vi jo også gerne selv være her hos børnene,« siger Susanne Christiansen.

Hun er servicekoordinator i SAS Udenrigslufthavn, og arbejder i et rullende vagtskema med skiftende morgen- og aftenvagter. Hun har fri hver tredie weekend. Hendes time-planner er fyldt med blå og røde tidsangivelser. Familiens puslespil, som skal få hendes dagligdag til at hænge sammen med Kims. Han er portør i SAS Cargo og arbejder ligeledes med skiftende morgen- og aftenvagter. Derudover har han i perioder et job som varmeaflæser i et boligselskab. Her tjener han de penge, som skal give flødeskum på æblekagen.

Arbejder forskudt

De forsøger så vidt muligt at arbejde forskudt. Det er derfor yderst sjældent, at de har en weekend fri sammen. Til gengæld har de formiddage sammen, når den ene har fri, og den anden er i aftenvagt, og eftermiddage sammen når det er omvendt.

»Men det vigtigste er, at der altid er en af os, som kan hente børnene fra SFO og vuggestue, selv lægge dem i seng om aftenen og spise morgenmad med dem om morgenen,« siger Susanne.

Klokken er 15. Der er stadig en lille time, til Kim kommer hjem fra arbejde. Thea på otte og Fie på seks spiser kanelstang og drikker saftevand. Tilde på godt et år forsøger det samme.

Huset i Stenmøllen er ifølge en ejendomsmægler i Hedehusene et af de mest attraktive steder for børnefamilier. Kvarteret ligger lige over for det rekreative Hedeland med golfklub og indrætsanlæg, beskyttet mod uvedkommende trafik og bundet sammen af et stisystem, så forældrene trygt kan lade ungerne løbe ude.

Tre minutters gang herfra ligger Stenmøllen Daginstitution, hvor Tilde netop er startet. De to ældste skal blot krydse en enkelt vej for at følge stien over til Charlotteskolen, hvor de går.

Det var da også med henblik på de kommende børn, at Susanne og Kim i 1988 købte sig ind i et dobbelthus i Stenmøllen.

Dobbelthus i Stenmøllen

Et godt naboskab og en fantastisk god daginstitution har gjort sit til, at de ikke kunne drømme om at flytte fra kvarteret igen. Huset her købte de i 1996, fordi de havde planer om barn nummer tre og gerne ville have mere plads. Og timingen var god. De gav 1,4 mio. kr. for de 165 kvadratmeter dengang. I dag er de vurderet til 1,9 mio. kr.

Susanne og Kim ønsker at give deres børn en grundlæggende tryghed og tro på, at mor eller far altid er der, hvis de har brug for det. Også senere i livet - uanset, hvad de måtte komme ud i. Og så skal børnene få tillid til sig selv og tro på, at de kan noget.

I de bestræbelser har kommunens tilbud om orlovsydelse været en hjælp. Kim tog tre måneders forældreorlov, da Fie var et halvt år. Hovedsagelig fordi familien ville have hende i den samme institution som storesøster Thea.

»Godt nok er der pladsgaranti i kommunen, men ikke hvis man ønsker en bestemt institution,« siger Kim, der nu er kommet hjem og har skiftet Cargo-kedeldragten ud med fritidstøj.

Dengang i starten af 90'erne kunne man få 30.000 kr. i kommunalt tilskud til orlov. Det er i dag sat ned til 2000 kr. om måneden. Det har familien lige mærket, da Susanne har haft et halvt års forældreorlov med Tilde.

»Det har været en prioritering, der kunne mærkes. Vi havde sparet lidt op, men har også måttet bede om særaftaler med banken for at få det til at løbe rundt,« siger hun og indrømmer, at det også har været en tiltrængt pause fra skifteholdsarbjdet.

»Vi trængte til et pusterum, hvor familien kunne være lidt mere sammen.«

Morgenåbne institutioner

Det ville give en bedre og mere tryg hverdag for famlien Christiansen, hvis der var morgenåbent i daginstitutionerne og SFO. Også lukningen af institutionerne mellem jul og nytår giver familien problemer. De vil under ingen omstændigheder sende deres et-årige datter hen blandt en masse børn og voksne, hun ikke kender i den uge. Det er, hvad kommunen kan tilbyde de forældre, der ikke kan holde fri i den uge.

»Vi er jo ikke de eneste, der arbejder på forskudte tider. Butikkerne har nærmest åbent hele døgnet. Sygeplejersker, falckfolk og andre servicemedarbejdere har da heller ikke et otte til fire job. Derfor undrer det os virkelig, at samfundet kan ændre sig så meget med hensyn til åbningstider, uden at det har smittet af på pasningstilbudene overhovedet,« siger de.

Hvis børnene kunne blive passet fra klokken halv seks om morgenen, ville familien kunne have nogle eftermiddage sammen. I stedet har Susanne måttet gå ned i tid og har købt sig til syv ekstra fri-uger om året. Så må familien spare på andre områder. For eksempel holder de sommerferie herhjemme i campingvogn fremfor at benytte tilbudet om billige flyrejser, som SAS-ansatte ellers har mulighed for.

Tilfreds med fritidstilbud

Familien er godt tilfreds med den vifte af fritidstilbud, der findes i kommunen. Begge de store piger går til svømning i hallen i Fløng en gang om ugen. I fjor gik de til ridning og til gymnastik. De bliver kørt af mor eller far.

»Vi har sat en grænse på, hvor meget de må gå til. To eftermiddage om ugen til hver er nok. Ellers kan vi bruge al vores tid på at køre dem rundt,« siger Kim.

I sommer gik pigerne til noget, som kommunen kaldte Aktiv Ferie. Her kunne de melde sig til lige så meget, de ville, for 80 kroner i alt.

»Det er et alletiders tilbud. Så kunne de få lov til at prøve mange forskellige ting og finde ud af, hvad de gerne vil gå til.«

Valgte Charlotteskolen

Susanne og Kim valgte Charlotteskolen til børnene, fordi de havde hørt den rosende omtalt. Og så havde man lave klassekvotienter på grund af et relativt stort antal to-sprogede elever.

»Da Thea startede i børnehaveklasse, var der 18 i klassen, og de børn, som ikke kunne dansk, kom i en modtageklasse for senere at blive sluset ind i de andre klasser. Det var vi meget glade for. Men i år, da Fie skulle starte, fik skolen pludselig besked på, at man kun fik penge til tre spor. Det betyder, at der er 27 elever i en klasse. Og heraf er de 30 procent to-sprogede - nogen af dem uden danskkundskaber overhovedet. Det er vi utrolig skuffede over,« siger Susanne og Kim samstemmende.

De er ikke kede af, at der er to-sprogede børn i klasserne. Tværtimod vil de gerne, at skolen afspejler det øvrige samfund. Og at børnene lærer tolerance for og accept af dem, der er anderledes.

Derfor er de også godt tilfreds med, at kommunen bruger penge på integrationsprojektet, som skal få indvandrerbørn i børnehave for at lære dansk.

»Der er ingen to-sprogede børn i Tildes daginstitution. Og det er faktisk en skam. Jo tidligere børnene møder hinanden, des mere naturligt vil det være for dem at acceptere kulturforskellene. Og så vil vi også være ude over problemet med, at de starter i skolen uden at kunne tale dansk.«

Til gengæld er der integreret nogle handicappede børn i vuggestuen. Bl.a. en døv pige.

»Derfor lærer alle børnene noget tegnsprog. Og det hjælper faktisk også dem i deres sprogudvikling, samtidig med at det gør dem i stand til at kommunikere med det døve barn,« siger Kim.

Ekstra læseindsats

I disse år bruger Høje-Taastrup Kommune mange penge på en ekstra læseindsats. Det projekt har familien haft tæt inde på livet. Hverken Susanne eller Kim finder det alarmerende, at børn ikke kan læse, når de går ud af 1. klasse. Heller ikke, da det gik op for dem, at Thea hørte til blandt de 30 procent af kommunens børn, som ikke fik det lært. I år har hun fået tilbud om ekstra læsetimer i 2. klasse.

»Selv om vi personligt finder det små-hysterisk, at børnene absolut skal kunne læse i 1. klasse, har vi sagt ja til tilbudet, fordi vi ikke rigtig turde andet. Men vi er kommet i tvivl om, hvorvidt vi har gjort hende en bjørnetjeneste,« siger Susanne, der nærmest føler, at børnene allerede som otte-årige kommer til eksamen og er alt for bundet op på læseplaner og faglige målformuleringer. Susanne fatter ikke rigtig, at det er nødvendig at tage otte ud af 18 elever ud til ekstra timer. Så må der være noget i vejen.

Og Thea selv har været ked af det.

»Det kunne vi ikke rigtig forstå, lige indtil det gik op for os, at det blandt andet gik ud over musiktimen. Og Thea er meget dygtig til musik og dans. Derfor modarbejder vi faktisk vort mål med at give hende selvtillid og konfronterer hende med nederlag i stedet,« siger Kim.

Både Kim og Susanne har hørt om kommunens projekt Barnet i Centrum. Men har ikke følt, at de har overskud til at deltage aktivt. Susanne bruger i forvejen tid på bestyrelsesarbejde i Tildes institution. Og Kim er sikkerhedsrepræsentant ude i lufthavnen.

»Til gengæld brugte vi hele foråret og en del af sommeren på at kæmpe for en lavere klassekvotient i Fies børnehaveklasse. Det mislykkedes på trods af personlige breve til borgmesteren. Så der kom børnene i hvert fald ikke i centrum,« siger de.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.