Voldsramt eller bekymringstruet?

MAN KAN SGU' snart ikke åbne en avis, uden nogen er blevet slået ned, myrdet eller voldtaget. Indvandrere og autonome regerer København og teenagere består snart af kriminelle only.

Gamle uskyldige damer en masse bliver grumt bedraget, inden de bliver slået i hovedet med en brutal kølle. Ak skræk, ak ve! Ja, er der noget, som virkelig kan give os danskere anledning til bekymring, så er det al den vold og kriminalitet, som florerer i vores samfund. Er verden da virkelig rent af lave her ved årtusindeskiftet?

Her efter skiftet til 2000 er vold og kriminalitet i hvert fald det samfundsproblem, som bekymrer danskerne allermest. Det fortæller Jørgen Thulstrup fra Institut fra Konjunktur-Analyse i en artikel, som blev bragt i Fagbladet tidligere på året. Men han fortæller også, at den alvorlige vold faktisk er faldet i de senere år, og at risikoen for den almindelige gennemsnitsdansker for at blive udsat for vold faktisk er temmelig begrænset. Og han konkluderer - til mangen en uforløst sensationslyst, at volden faktisk slet ikke fortjener den fremtrædende plads på den dannebrogspolitiske dagsorden, som damens bekymring lægger op til.

IKKE DESTO MINDRE har politikerne taget konsekvensen af vores hændervridende og pinsomme bekymring. De har skyndsomst nedsat et sekretariat, forløbende over tre år. Og det har de navngivet ved det ganske velklingende og spændingsfyldte navn: Voldssekretariatet. Det har til formål at dæmpe vores nervøsitet gennem nedbringelse af volden. For hvis vi er bekymrede over vold, så skal vi vel have sikkerhed. Og det bliver skam også efterkommet hos politikerne.

Bemærk, at vores statsminister giver bekæmpelse af volden betragtelig plads i nytårstalerne. Og der holdes talrige seminarer om nedbringelse af vold i samfundet på Christiansborg. Og når der sker optøjer på Nørrebro, nedsættes der private selvtægts-vagtværn - med danskernes forstående velsignelse. For når der er drama på scenen, så sidder politiet jo bare på stationen og spiller kort, ikke sandt?

NUVEL. Aner man måske en smule hysteri? 'Ja!', mener Bent Løstrup i Det Kriminalpræventive Råd. Og han mener, at årsagen til hysteriet skal findes hos pressen. Pressen er hysterisk, og hysteriet afspejler sig hos befolkningen. Hvilket jo dårligt kan undgås med den bevågenhed, som ethvert gadeslagsmål nyder i dagens København.

Men faktum er, fortæller han, at København er faktisk den europæiske hovedstad, som har den allerlaveste grad af vold. Og vold kan vel aldrig helt undgås, når så mange mennesker er samlet ét sted som er tilfældet i danernes hovedstad. Men det er vel ikke så kuriøst, at når pressen, i overdreven grad, retter fokus mod de hændelser, som nu engang optræder, så udebliver resultatet da heller ikke. Bekymringen stiger støt i befolkningen.

Og presseinstanserne har fundet og taget deres respektive pladser i det danske holdningsunivers. I de danske nyhedsudsendelser ser vi jævnligt ældre damer udtale på TV, at de bare ikke tør gå ud på gaden. Mange trykte medier giver også deres besyv med til spændingen. I særdeleshed formiddagspressens læsere er mere bekymrede end læserne af den øvrige danske presse. Hvilket sandsynligvis kan skyldes at disse blade lægger mere pessimisme-inspirerende overskrifter for fødderne af deres sentationslystne publikum.

EKSTRA BLADET sætter f.eks. fokus på deres læseres julestemning med deres version af forventningsfyldte julefrokost-overskrifter: 'Vi nærmer os voldens nætter'. Og det aktiverer en frydefuld rislen ned af ryggen. Og skaber lidt ekstra spænding i en overbeskyttet og småkedelig tilværelse. Hitchcock død! Virkeligheden leve!

Visse politiske partier griber drama-bolden med frydefulde hvin og lever højt på pressens iscenesættelse. Vores valg af politisk parti hænger naturligvis nøje sammen med opfattelsen af et givent partis vilje til at løse de problemer, som nu engang ligger os på sinde.

Dansk Folkeparti får nu fremgang i en tid, hvor et par danske dummernikker og en lille gruppe kriminalitetstunge indvandreres optræden på Blågårds Plads, springer rammerne for almen-god opførsel. Og det er vand på den højreekstremistiske bølge. Men sætter desværre en kæp i hjulet for mere realistiske bekymringer.

Som f.eks. bekymringen omkring de negative holdninger i befolkningen over for flygtninge og indvandrere. Så i dagens København tildeles nu små mørklødede restaurant- og kioskejere større problematik end blegfede nynazister. Som

formodentlig engang er blevet drillet i skolen, fordi de ikke kunne følge med i historietimerne. Dét kunne måske vække bekymring.

INSTITUT FOR Konjunktur Analyse har foretaget en undersøgelse, som påviser, at bekymringen for vold faktisk er omvendt proportional med risikoen for at komme til at opleve den. Der kan man bare se. Den mest voldsudsatte gruppe er københavnere mellem 15 og 29 år, og denne gruppe har faktisk haft en nedgang i antallet af personer, som har været udsat for vold og kriminalitet på 30 pct. fra 1992 til 1998.

Men paradoksalt nok er de mest bekymrede faktisk kvindelige pensionister i Ringkøbing Amt. Og der er den voldelige kriminalitet egentlig meget begrænset. Hmm...

Et andet pudsigt eksempel på dansk irrationalitet, er den overvældende bekymring for færden i fodgængertuneller. Uha. Den er høj! Men vi må faktisk skuffe bekymringssvælgerne, for der har faktisk ikke har været rapporteret ét overfald inden for de sidste 10 år. Sorry! Det piller jo godt nok lidt af udfordringen ved at bevæge sig uforfærdet gennem en mørk og skummel københavnsk fodgængertunnel.

Ja-ja..! Det er bare en smule paradoksalt, at det faktisk er de mindst udsatte, som er de mest bekymrede. .. Er der mon nogen, der mangler lidt spænding?

DERTIL KOMMER, at danskerne i dag finder sig i mindre. På trods af, at kriminaliteten har været faldende, anmelder vi en stadig større del af de overgreb, som vi bliver udsat for. Professor dr. jur. Flemming Balvig fra Retsvidenskabligt Institut ved Københavns Universitet har sammenlignet forholdene i 1986 med 1998. I 1986 anmeldte befolkningen kun 37 pct. af de overgreb, de havde været udsat for, hvorimod 51 pct. anmeldte det i 1998. Denne stigning kunne jo tyde på, at tiltroen til, at det kan betale sig at anmelde en forbrydelse, rent faktisk er steget. Men konsekvensen af den opmærksomhed, som denne stigning i anmeldelser får, er en fejlagtig baseret følelse af utryghed i befolkningen. Nå - pyt. Man har da i det mindste altid noget at tale om i bussen

Men når politikerne nu nedsætter en politisk instans som Voldssekretariatet, og det har til formål at dæmpe danskernes utryghed, ja, så er spørgsmålet, hvad deres primære fokus egentlig burde være? Når bekymringen nu er baseret på uvished, så kunne man måske imødegå hysteriet? Så man i stedet for at fokusere på at nedbringe volden, så hellere fokuserer på at nedbringe uvisheden. Og simpelt hen bare oplyser om sagernes faktiske tilstand. Så kunne man måske dermed bringe mere tryghed og livskvalitet ind i den danske hverdag.

Man kunne måske begynde med at navngive Voldssekretariatet med et mindre dramatikklingende navn. Og så bare kalde det 'Bekymringssekretariatet'? Hvis det altså ikke bliver for kedeligt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.