Rædslen i Rådmandsgade

Nye oplysninger i sagen om drabet på den syv-årige københavnske pige Roujan i 1996.

Forældrenes mareridt begyndte en sommerdag i 1996. Nænsomt måtte et par betjente fortælle dem, at deres datter - lille Roujan på syv år - var blevet slået ihjel. Siden har drabet ligget i bunken af uopklarede kvindedrab - trods en intensiv indsats fra det københavnske politis drabsafdeling, der arbejdede hårdt, men forgæves, på at finde gerningsmanden.

Torsdag aften gjorde politiet et forsøg på at komme videre ved gennem TV3s "Efterlyst" at rekonstruere sagen.

Den brutale forbrydelse blev opdaget, da et vidne ved 19.20-tiden opdagede en plastpose, som var blevet smidt i en lysskakt i baggården ved en nedslidt beboelsesejendom i Rådmandsgade på Nørrebro. Posen skjulte halvvejs liget af en lille pige. På det tidspunkt havde Roujan Ismaeel været død i halvanden time.

Hun havde 10 store sår i kraniet - muligvis havde gerningsmanden slået løs på hende med en hammer. Samtidig havde hun tre stiksår i ryggen, lavet med et redskab, som det ikke er lykkedes politiet at finde. Det er ikke opklaret, om det er en skruetrækker, en kniv eller om gerningsvåbnet er et eller andet sjældent stykke værktøj. Politiet har ikke tidligere offentliggjort oplysninger om, at der var benyttet et usædvanligt og ukendt stykke værktøj under drabet.

Gerningsmanden har været ekstremt heldig - der var en del mennesker, der kom og gik i opgangen omkring drabstidspunktet, men i de måske 10 minutter, det tog at slå den syv-årige ihjel, forstyrrede ingen ham.

Trods en samlet dusør på 100.000 kroner, afhøringer af knap 5000 personer og tekniske undersøgelser af spor hos Scotland Yard i London er efterforskningen foreløbig endt uden resultat.

Det står klart, at gerningsmanden nærmest mirakuløst har undgået at blive afsløret. Han blev set af flere vidner, men trods signalementet har efterforskerne aldrig fundet ud af, hvem han er.

Manden blev beskrevet som dansk af udseende, 185-187 cm høj og slank. Han havde blond, halvlangt, glat hår og et formentlig mørkere overskæg. Og så var han iført lyst eller beigefarvet tøj.

Var det morderen?

En udenlandsk kvinde, der havde boet i Danmark siden 1987, så omkring drabstidspunktet en mand slå og sparke løs på et skrigende barn i opgangen ved siden af porten til den baggård, hvor den mishandlede pige blev fundet. Men kvinden fulgte ikke med i de danske medier, og først en uge senere mødte hun op hos politiet for at fortælle, hvad hun havde set.

Hun havde ikke grebet ind, fordi hun troede, at det blot var en far, der var i færd med at tugte sin datter, og fordi et andet par passerede forbi uden at reagere på mishandlingen. Parret var kommet gående med en barnevogn og en lille, brun hund ad Rådmandsgade, men det er aldrig lykkedes at finde frem til parret.

Et kvarters tid senere så et andet vidne den formodede drabsmand løbe mod Nørrebrogade ad Allersgade, der ligger tæt på drabsstedet. Manden havde blod på højre hånd og underarm. Og signalementet svarer til den mand, som den udenlandske kvinde så i opgangen i Rådmandsgade. Vidnet i Allersgade har tilføjet, at han virkede lettere beruset og var en hærget "alkoholikertype".

Et andet vidne, der aldrig har henvendt sig, er den mand, der tre kvarter før drabet gik ind i opgangen. Han ankom på en mountainbike med en indkøbspose i hånden til stedet, hvor han vekslede et par ord med en pige, der kunne være Roujan, inden han gik ind. Han er aldrig blevet fundet, selv om han kan være et interessant vidne for politiet.

Impulsiv handling

Sandsynligvis var drabet en impulsiv handling. Det skete på en repos, hvor politiet fandt spor af blod og nogle særlige mærker af det uidentificerede våben, gerningsmanden havde stukket i ryggen på Roujan. Den plastikpose, han havde lagt liget i, havde han taget fra en sækkevogn i nærheden.

Posen var blevet sendt til kriminaltekniske eksperter hos Scotland Yard. De har udviklet en speciel metode, som gør det muligt at finde fingeraftryk på overflader, der har været våde. Men det gav ikke noget resultat - posen afslørede ikke gerningsmanden bag det brutale barnedrab.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.