Dansk er et dårligt råbe-sprog

Det er en stor begivenhed inden for en meget lille kunstart, der finder sted i Roskilde i weekenden. Råbekunstens skaber, verdens eneste professionelle råber, Petri Sirviö, fra Finland opfører tre nye råbeværker, og for første gang skabes der kontakt mellem de to eneste råbekor på kloden.

Petri Sirviö er med 13 års erfaring som råber uden sammenligning råbekunstens "grand old man". Det var ham, der i slutningen af 80'erne fik den særprægede idé at sammensætte et kor af 30 sortklædte mænd og få dem til at råbe Finlands patriotiske tekster.

Det er svært at sammenligne råbekortet med noget, man kender. Men det kunne give mindelser om de hysteriske masseråb, man f.eks. tidligere oplevede ved militærparader i kommunistiske stater.

Koret fik i løbet af årene en trofast tilhængerskare og har adskillige gange optrådt i Danmark. Bl.a. har de været på Arken, i Kanonhallen, og i 1994 blev de fem nordiske nationalsange råbt ud over Roskilde Festivalen.

Professionel råber

De sidste fem år har Petri Sirviö været professionel råber, mens hans trofaste 30-mands kor stadigvæk består af et bredt udsnit af amatør-råbere fra Oulu i det nordlige Finland. Og det står stadig på flere ugentlige råbeøvelser.

»Han kan desværre ikke komme til telefonen nu. Han er midt i en prøve,« fortalte Petri Sirviös kone, da JP København kontaktede ham på hjemmetelefonen. Hun blev næsten overdøvet af det hysteriske råbekor i baggrunden, der efter 13 år i branchen åbenbart blev betragtet som en helt almindelig baggrundsstøj.

Men lidt efter lykkedes det dog at få kontakt til verdens eneste professionelle råber:

»Jeg har længe set frem til at hilse på det nye råbekor, Tinnitus fra Århus, der er det andet af slagsen. De kører efter lidt anderledes principper, end vi gør. F.eks. har de kvinder med, hvor vi fra starten var et mandekor, lidt som en parodi på lukkede "gentlemens clubs" og militærdisciplin,« siger Petri Sirviö.

I det hele taget er militær-råben en stor inspiration for Sirviö.

»Alle former for professionel råben er interessant, fra militæret, fra transportsektoren osv. Mere spontan råben, som man finder ved f.eks. fodboldkampe, er ikke så interessant. Det har ikke den samme struktur og rytme,« siger Sirviö, der i mødet med det århusianske råbekor skal råbe på dansk, mens Tinnitus råber på finsk.

Værk råbt på to sprog

»Det er anden gang, at jeg laver et værk, der bliver råbt på to sprog. Vi har opført den belgiske nationalsang, hvor den ene del af koret råbte på flamsk, mens den anden råbte på fransk - samtidig. Vi har efterhånden råbt på 13 forskellige sprog - fra samisk til latin.«

Er du godt til at råbe dansk?

»Mit danske er formentlig som dit finske. Men det er ikke vigtigt. I øvrigt er dansk ikke et specielt godt sprog at råbe på. Det har noget at gøre med, at konsonanterne ikke er så hårde. Ud fra et fonetisk synspunkt er det meget bedre at råbe på finsk.«

De to nye råbeværker, der uropføres i Roskilde, er i øvrigt baseret på tekster af Søren Kirkegaard og den finske digter Penntti Saarikoski. Det centrale Kirkegaard-citat stammer i øvrigt fra hovedværket "Enten Eller" og lyder - paradoksalt nok - "Nu råber jeg aldrig mere".

Seriøst sjov

Skal man tage råbekunst seriøst - eller er det hele for sjov?

»Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi har haft det seriøst sjovt. I starten havde vi i hvert fald aldrig forestillet os, at vi skulle ud og optræde på kunstmuseer, og at jeg en dag kunne leve af det. Men det er vist en meget skandinavisk ting, at alvor og morskab udelukker hinanden. Det, tror jeg, ikke er særligt sundt. Og i det mindste må folk have lov til at more sig og blive bevæget i kraft af kunsten,« siger Petri Sirviö - helt uden at råbe. Det gør han så i dag i Roskilde

på Museet for Samtidskunst i dag klokken 16:30 og lørdag og søndag fra klokken 12.

michael.rachlin@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.