Forvirring på udsalg

I dag starter udsalget. I mandags startede udsalget. På mandag starter udsalget. Om en uge starter udsalget. Butikkerne i København kan ikke blive enige.

Så er det nu. Nej, altså ikke nu, men nu...

Det plejede ellers at være ret nemt - så snart julegaverne var pakket ud, kunne man finde den uldne undertrøje til faster Helga til halv pris i butikkerne.

Og i alle butikkerne, vel at mærke, som handler med den slags.

Men sådan er det ikke mere.

Nogle steder er udsalget i fuld gang, og varelageret er halvt tømt, andre steder er de slet ikke begyndt endnu. Eller også er de begyndt, men de kalder det bare noget andet, og så er det ikke udsalg.

Som nu Magasin du Nord på Kgs. Nytorv. Rundt om i store dele af stormagasinet hænger skilte med teksten "særtilbud", men udsalget begynder først den 24. januar.

Det er nogle år siden, de to stormagasiner Magasin og Illum sidst var primus motor i flytningen af den ellers så fasttømrede sommerudsalgsdato, og ifølge centerchef Kirsten Toxværd fra Københavns Citycenter gav det dengang ramaskrig blandt Indre Bys øvrige detailhandel.

»Men det ramaskrig har lagt sig, og butikkerne har accepteret, at sommerudsalget ligger forskelligt fra butik til butik,« fortæller Kirsten Toxværd.

Nu har de to store gjort det igen - rykket januarudsalget til den 24. januar, og i år betyder det, at man på en tur gennem byen kan støde på butikker, der nu allerede har kørt udsalg i nogle uger, nogle der lige er begyndt, nogle der begynder i dag, nogle der begynder på mandag og endelig en del, der begynder den 24. januar.

Intet fælles fodslag

For selv om det var ønsket fra både Magasin og Illum, er det ikke lykkedes at finde fælles fodslag blandt butikkerne i City.

Hos Hennes & Mauritz startede udsalget allerede i slutningen af december, og her fastholder man januarudsalget.

»Jeg må da indrømme, at det har forvirret mig lidt, at der nu pludselig er forskel på, hvornår der er udsalg de forskellige steder, men vi synes, det er sund fornuft at skille sig af med efterårs- og vintervarerne nu, så der bliver plads til de nye varer, som kommer i februar,« siger salgschef Kim Jensen fra Hennes & Mauritz.

Også hos Bodum på Strøget har de fastholdt deres tidlige udsalgsstart, mens en række tøjbutikker har valgt at skubbe det en eller to uger.

Nørgaard på Strøget startede udsalg i mandags, og det er en uge senere, end de plejer, men vente helt til den 24. januar ville de ikke.

»Vores nye sæson starter som regel den 25. eller 26., så vi kunne ikke vente, men vi synes, det er fint lige at komme forbi jul, før det begynder,« fortæller direktør Jørgen Nørgaard.

Han er lettet over, at Nørgaard-butikkernes udsalg indtil nu er gået over forventningen, for han erkender, at den forvirrede udsalgsstart i byen gav nervøsitet.

»Vi kunne jo risikere, at forbrugerne valgte at vente med at gå på udslag, til de store starter, men det har ikke været tilfældet,« siger han.

Selv om forbrugerne tilsyneladende ikke sidder på pengepungen og venter på udsalget i Magasin og Illum, har forretningschef Bo Steffensen i Magasin tillid til ideen om den sene start.

Julegaver til halv pris

»Det var utilfredsstillende både for kunderne og for os selv, at folk kunne komme ind allerede mellem jul og nytår og finde julegaverne til halv pris, og det lagde et pres på forretningen, at varerne skulle mærkes ned, allerede mens julesalget var i fuld gang,« siger Bo Steffensen.

Men en tur igennem stormagasinet her godt 10 dage før udsalget sætter ind, bliver man mødt med en mindre skilteskov med teksten "særtilbud".

Forretningschef Bo Steffensen forklarer, at det ikke er anderledes, end når Føtex eller Brugsen har tilbud på bestemte varer for at lokke folk til.

»Vi har jo særtilbud hele året på forskellige ting, og det har vi også nu i perioden op til udsalget,« siger han.

»Nu er der tale om, at der måske er særtilbud på omkring fem pct. af varerne, mens det under udsalget vil være omkring 60 pct. af vores 600.000 varenumre, der er sat ned,« forklarer Bo Steffensen.

Hos Forbrugerrådet har man ikke taget stilling til, om den forvirrede udsalgsstart betyder noget for forbrugerne, men informationschef Claus Brøgger mener, at det i sidste ende risikerer at gå ud over detailhandlen selv.

»Hvis de ikke får styr på det her, kan det jo ende med, at vi ikke gider at give hinanden julegaver, men at vi i stedet giver hinanden små sedler, hvor der står, at vi mødes til udsalg,« siger Claus Brøgger.

anne.villemoes@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.