Sociolog: Loven diskriminerer ikke

Forældre har forkerte forventninger, hvis de tror, at retssystemet kan skabe retfærdighed i ulykkelige skilsmisser. Det siger sociolog Mai Heide Ottosen, der forsker i ligestilling. Hun advarer mod, at domstolene får mulighed for at tvinge uenige forældre til fælles forældremyndighed.

»Når forældre ikke kan finde ud af snakke sammen om forældremyndighed og samvær, så skal man lade være med at tro, at man kan parkere ansvaret hos retssystemet, der vil sikre en retfærdig løsning på problemerne.«

Sådan siger sociolog Mai Heide Ottosen fra Socialforskningsinstituttet, der har forsket i skilsmissesager - blandt andet for at undersøge, om fædre reelt bliver dårligere behandlet end mødre af det offentlige system.

Hendes konklusion er, at det gør de ikke.

Mai Heide Ottosen konstaterer, at mænd og kvinder stort set er lige tilfredse med "systemets" behandling af sagerne. Næsten 9 ud af 10 af begge køn er således godt tilfredse med de aftaler, der bliver truffet om børnene.

På baggrund af sine undersøgelser advarer Mai Heide Ottosen mod, at domstolene skal kunne tvinge forældre til fælles forældremyndighed. Kæden hopper nemlig af i det øjeblik, hvor forældrene vælger at stå stejlt over for hinanden - og det kan ingen domstol ændre på.

»Ved at tvinge forældre til en ordning om samarbejde vil domstolene påtage sig en pædagogisk og moralsk opgave, som ligger uden for deres virke. Det er mere stringent, at de udelukkende tager stilling til, om den ene eller anden part skal have myndigheden,« siger hun.

Frivilligt tilbud

Mai Heide Ottosen mener, at det store skridt mod ligestilling for fædre og mødre blev taget, da loven i 1986 indførte begrebet "fælles forældremyndighed" som et frivilligt tilbud til alle forældre, der selv kan finde ud af, hvordan et brud skal forløbe. Både gifte og ugifte.

På den måde opstår der en sammenhæng mellem det papir, der fastslår fælles forældremyndighed, og så den sociale virkelighed, der udspiller sig mellem de skilte forældre.

»Hvad er formålet med, at domstolen tvinger forældrene til fælles forældremyndighed, hvis de to parter i virkelighedens verden kun kan kommunikere med hinanden via en meddelelsesbog. Det kan der aldrig komme noget fornuftigt ud af i forhold til børnenes tarv. Og det skal man hele tiden huske på er det vigtigste,« siger Mai Heide Ottosen.

Hun tror, at den stigende interesse i den offentlige debat for skilsmisse-slagsmålet er et udtryk for, at barnet spiller en større og større rolle i det moderne samfund.

»Ægteskabet er blevet skrøbeligt, og barnet er efterhånden den eneste menneskelige relation, der ikke kan opløses eller udskiftes. Kærlighedens stadigt vanskeligere vilkår betyder på den måde, at barnet bliver menneskets sidste værn mod ensomheden,« siger hun.

peter.rosendal@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.