Trængselstider

DET ER trængselstider, vi ser det overalt og ikke mindst i de seneste ugers hektiske forberedelse og forløsning.

Ind under jul og nytår strømmer vi ud af hulerne for at bruge, vi maser os gennem Strøget, bruger penge, pakker ind, afleverer gaverne og bytter vore egne, når butikkerne endelig åbner igen. For så - hvis vi er illusionsløse og triste nok til at følge et råd fra magasinet Penge & Privatøkonomi - at overføre det hele til tilgodesedler, som kan indløses netop nu, hvor udsalget er blæst i gang, og hele verden og et par nye skøjter kan indkøbes til halv pris; sådan holder man jul med privatøkonomiske beregninger på spring i baghovedet, og det er altså også en version af salmens ord om at efterhige Guds fred.

Under alle omstændigheder er der trængsel, fordi så mange skal det samme på én gang, det er almindeligt i store byer, men jeg vil påstå, at trængslen i København alligevel er noget ganske særligt. Noget, man ikke finder på andre lokaliteter, hvor mennesker er stoppet sammen på må og få.

JEG KOM til at tænke på det, da jeg - meget imod min overbevisning - havde ladet mig lokke med på indkøb en lørdag før jul. Næst efter et indkøbscenter kommer man vel ikke tættere på helvede på jord end netop Strøget sådan en lørdag, og det hænger altså sammen med vores helt særlige måde at gennemføre sådan en myldretid på.

Vi hygger os med det, gasser os i trængslen, nyder det simpelt hen.

JEG VAR chokeret over at se alle de smilende ansigter i de timelange køer for at købe julekort, kravlenisser, japanske silkekimonoer, playstations, robothunde, sølvoplukkere, Jane Aamund-romaner og mange andre unødvendige ting. De samme ansigter, som ser eddikesurt og fornærmet på mig, hvis jeg en almindelig vinterdag kommet til at strejfe deres hat i bussen, de samme byansigter, som man engang imellem har fornemmelsen af går på gaden alene i den hensigt at blive fornærmet over et eller andet, ja, de står nu midt i det sydende helvede af julegaver og ser lykkeligt på det peruvianske pilefløjteorkester, der har taget stade uden for Illum. De hylder ivrigt den amatøristiske mimiker på Amagertorv, og familien fra Brøndby tager sig en tid til både en omgang ristede og en lang snak med familien fra naboopgangen, som også er taget til byen i dag.

De går kun langsomt, standser op, går lidt igen og standser så længe op foran Frelsens Hærs behjertede guitarister, og der er på sådan en lørdag tilsyneladende ikke noget, de hellere vil.

NU VED jeg godt, at trængslen i nærværende uge skifter en anelse karakter. Nu er det grådigheden, der står malet i alle træk hos de mennesker, der bestormer byens butikker. Folk, der i forvejen har alt, hvad de skal bruge, men alligevel må have mere, fordi det er på udsalg. Men også det er en form for hygge, indkøbet for indkøbets egen skyld, og heller ikke det haster så meget, når først den årle morgenstunds helt igennem vanvittige køtilbud er revet væk og fra hinanden, så er byen stadig stor og åben og fyldt med varer, som man kan gå og hygge sig med at købe.

DET ER i uger som disse, vi i sandhed er hovedstad i puslingelandet, der hygger sig i smug. I New York, f.eks., er der også mange mennesker på gaden, flere end her, og alligevel er det som fodgænger nemmere at komme frem, for byen er hele tiden i bevægelse. Den hygger sig ikke, standser ikke op, den slentrer ikke nydende ned ad gaderne, den går med raske skridt, for dens indbyggere er altid på vej et sted hen, og altid hviner fattigdommens gus i nakken på dem og giver dem ekstra fart på. I New York fanges man ikke ind i mængden, det gælder bare om at finde den strøm, der går i den rigtige retning.

PÅ STRØGET den lørdag var den eneste effektive strøm slipstrømmen fra det helt igennem absurde legetøjsfuttog, der skulle transportere turister og andre barnlige sjæle rundt i vores menneskestore version af Tivoliland og Jullerup Færgeby. Vi var nogle, der lagde os efter og lod det farvestrålende, prustende maskineri bane os vejen, og det gik nemt, for folk flytter sig villigt og smilende for den slags ved denne tid og i denne by, og således tøffede vi op gennem Strøgets mylder af gran og grangiveligt glade mennesker.

MÅSKE SKAL vi nyde det, mens vi kan. Meldinger fra forstæderne og notitser i politirapporterne tyder på, at den store verden er på vej til at løbe os over ende, så puslingelandets dage er talte. Det sker ikke i morgen og måske heller ikke i overmorgen, men den slentrende danske natur - den såkaldt danske mentalitet - kommer måske alligevel snart til at lide et knæk, fordi livets realiteter bliver for påtrængende. Vores hygge og velfærd, vores futtogstempo, fordrer en afsondrethed fra resten af verden, den fede velfærd kan kun trives i en sluttet kreds, og den er ved at bryde sammen.

Når det sker, skal der nok også komme mere fart på Strøget, men jeg er alligevel ikke sikker på, at jeg vil bryde mig synderligt om det.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.