Eksperter roser bydelsforsøg

Bydelsforsøgene i København har generelt været en succes, fordi bydelsrådene har formået at lytte til borgerne. Det er konklusionen i en ny rapport fra PLS Consult.

Det bliver svært for de politikere, der ønsker bydelsforsøgene i København lukket, at finde argumenter i slut-evalueringen fra konsulentvirksomheden PLS Consult.

Uden at tage direkte stilling og uden at tegne et rosenrødt billede lægger PLS Consult i sin 315 sider store rapport op til, at bydelsforsøgene skal fortsætte og udvides til at gælde alle bydele i København. En central konklusion i rapporten er:

»...at bydele i vid udstrækning har formået at gennemføre omprioriteringer, der alt andet lige har bragt større overensstemmelse mellem lokale behov og ressourceindsats.«

Afgørende er det også, at PLS Consult klart afviser frygten for, at en udvidet bydelsordning skulle ødelægge byens fælles identitet. Dertil er Københavns "branding" - identitet - for stærk. Når man bor i København, er man københavner, lyder det fra konsulenterne.

Politikerne i Københavns Borgerrepræsentation skal i løbet af foråret tage endelig stilling til bydelsforsøgenes fremtid, og derfor er denne afsluttende evaluering fra PLS imødeset med spænding. På ét område er rapporten ganske utvetydig: Afskaf bydelene eller udvid dem til at gælde for hele København og gør det nu, lyder rådet fra PLS Consult.

Partierne er delt i spørgsmålet. Venstrefløjen samt Venstre og de radikale er positive over for en udvidelse. De konservative, CD og Dansk Folkeparti er imod. I midten står Socialdemokratiet, som endnu ikke har taget stilling, og trods den klare opfordring fra PLS afviser overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) fortsat at melde klart ud:

»Jeg vil opfordre til, at vi ikke drager forhastede konklusioner og kører videre i samme rille med de gamle kendte argumenter,« siger han.

Men en af de argeste modstandere af bydelsforsøget, kulturborgmester Hans Thustrup Hansen (K), er ikke imponeret over rapporten: »Vi har brugt mange penge på at få et konsulentfirma til at tage en beslutning, som vi kun selv kan tage. Jeg mener stadig, at vi skal holde København samlet,« siger Hans Thustrup Hansen.

Jens Kramer Mikkelsen understreger - på linje med PLS Conslut - at det er afgørende med et bredt politisk flertal. Dermed opfordrer han partierne til at bøje sig mod hinanden.

PLS Consult fremhæver især Valby og Indre Nørrebro som succesfulde. Kongens Enghave har været plaget af økonomiske problemer, og på Indre Østerbro har der været for meget ævl og kævl. Konsulenterne foreslår, at Nørrebro og Valby i en ny by-delsordning bliver spidsbydele med større kompetencer end de øvrige.

niels.ditlev@jp.dk

peter.rosendal@jp.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.