Slaget om Søringen

En motorvej i 1. sals højde langs Søerne. Det lyder som vanvid i de fleste københavneres ører i dag. Men i slutningen af 60'erne var det tæt på at blive en realitet. Daværende projekteringschef i København Hans-Ole Skovgaard var en central figur i kampen for "Søringen".

»Du skal ikke citere mig for, at jeg vil genoplive Søringen. Det vil jeg ikke. Den er historie og bliver aldrig genoplivet. Men København mangler Søringen i dag. Havde den været der, tror jeg ikke, vi havde haft så store trafikproblemer.«

Hans-Ole Skovgaard, 62 år, må erkende, at han har æren for, at vi i dag har den udskældte Bispeengbuen, der som en bred motorvej skærer sig forbi folks lejligheder i 2. sals højde på vej ud af byen.

Havde vi fået Søringen, en fire-ottesporet motorvej langs Søerne dels i 1. sals højde og dels i tunnel, kunne han også have taget æren for den.

Men sådan gik det ikke.

»Bispeengbuen er nok ikke den mest vellykkede strækning, Københavns Kommune har lavet. Den var så rædselsfuld, at folk protesterede endnu voldsommere mod Søringen, og så blev dén droppet,« siger nu afgående stadsingeniør i København, Jens Rørbech. Dengang var han ung ingeniør på DTU og heftig modstander af begge projekter.

Og han var ikke den eneste. Knap 50.000 skrev under på, at Søringen skulle droppes. Aviserne fyldte spalte op og spalte ned om motorvejen, der ifølge de argeste modstandere ville fjerne over halvdelen af Søerne.

Men her må Hans-Ole Skovgaard alligevel protestere.

»For at få underskrifter viste modstanderne et konstrueret billede, der viste, at 100 meter af Søerne forsvandt med Søringen. Men i virkeligheden skulle der kun fjernes 40 meter. Og protesterne begyndte flere år, før Bispeengbuen var færdig i 1972. Men det er rigtigt, at Bispeengbuen nok var ekstra vand på modstandernes mølle,« fortæller Hans-Ole Skovgaard.

Faldende indbyggertal

Men forklaringen på, hvorfor Søringen blev droppet, er ikke så entydig, som det lyder i dag.

»Der skete en affolkning af København i de år, der var kraftigere, end man havde regnet med. Energikrisen satte ind og endelig trak staten sig ud af finansieringen. Men måske trak staten sig også på grund af de massive protester,« siger Hans-Ole Skovgaard.

Søringen var en del af en større vision om at bygge et net af store veje rundt om København, så Indre By kunne blive fredelig og rar at færdes i. Søringen skulle fortsætte under "City PlanVest" , der var planlagt for Vesterbro på det tidspunkt og videre under havnen ved godsbanegården ud på Amager. Motorringvejen Lyngby-Gladsaxe blev bygget. Lyngbyvejen og Hareskovvejen kom til og skulle knyttes sammen inde i byen af Søringen.

Hans-Ole Skovgaard arbejder i dag som projektleder i Banestyrelsen Rådgivning, men har indvilget i at mødes med JP København for at tale om "gamle dage". Han har valgt mødestedet på Sortedams Dosseringen, lige ved Fredens Bro. Bag ham ligger et bredt stykke med græs, der i dag hedder Fredens Park.

»Lige her var der en dramatisk historie med store kampe mod slumstormere, der ikke ville have, vi rev husene ned. Her skulle Søringen begynde med en tunnel under søen. Da projektet endeligt blev forkastet i 1975, endte græsplænen med bare at ligge hen som her. Ingen støjafskærmning mod Fredensgade eller noget, for staten havde lukket pengekassen. Ikke nogen hyggelig park, vel?« siger Hans-Ole Skovgaard.

Masser af løse ender

»Hvis der er noget, jeg ærgrer mig over i dag, så er det alle de løse ender, der blev efterladt. De ligger som sådan nogle grimme torsoer rundt om i byen. Ved Bispeengbuen er der også efterladt to huller til veje, der aldrig er blevet lavet. Og Bispeengbuen er et monster og et misfoster i sig selv, som jeg med glæde ville bombe væk i dag. Den blev lavet som led i en helt anden byudvikling, som vi troede var på vej. Havde vi vidst, hvilken vej udviklingen gik, så havde vi aldrig lavet Bispeengbuen på den måde.«

I dag er Hans-Ole Skovgaard ret afklaret i forhold til Søringen og den epoke i hans liv, der på en måde var en spændende tid for ingeniører, fordi den var fyldt med store projekter. Men da proteststormen stod på og hele visionen blev droppet, var det ikke sjovt. Og selv mange mange år efter havde han det stadig ikke godt med forkastelsen af de storstilede planer.

»I dag er jeg nok mere afklaret, end jeg var for nogle år siden. Det var utroligt besværligt og frustrerende at blive kritiseret på alle leder og kanter og til sidst at skulle lukke projektet. Men sådan er livet nu engang. Noget lykkes og andet lykkes ikke. Og der er altid andre, der mener noget andet end een selv. Dybest set var det ikke mig, der bestemte. Jeg lagde blot projekterne op til politikerne, og der vandt modstanderne.«

»I perioder har det også været svært at acceptere, at behandlingen af os ikke var rigtig fair. I det forarbejde, vi lavede, kom vi grueligt galt af sted i forhold til pressen, og vi havde meget svært ved at komme til orde. Det var før den tid med pressemedarbejdere, og vi blev mere eller mindre utrænede sluppet løs. Ole Nørgård, der var arkitekt på projektet, og i øvrigt en meget dygtig arkitekt, indklagede Ekstra Bladet for pressenævnet og fik ret. Han døde desværre ret ung af et hjerteslag. Jeg tror i virkeligheden, at han mere eller mindre var slidt op af alt det her.«

»Selv fik jeg rigtig på puklen af Østerbro Avis i en artikel, hvor jeg blev fejlciteret. Da jeg så skrev et læserbrev for at forklare sagens rigtige sammenhæng, skrev avisen som svar, at fordi jeg havde kvajet mig en gang, behøvede jeg vel ikke at gøre det igen.«

Hans-Ole Skovgaard kan ikke lade være med at grine. Set med nutidens øjne kan proteststorm og kampen med pressen virke næsten komisk, selv om det engang var blodig alvor.

I dag synes han stadig, at tankegangen om at holde den hurtige og gennemkørende trafik væk fra de lokale gader er udmærket. Men som sagt tidligere er Søringen historie.

»Og hvis der endelig bliver en indre ringforbindelse i København, bliver det ad Øster- og Nørre Voldgade,« siger Hans-Ole Skovgaard.

Snapshots fra Søerne er en sommerserie i JP København. Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø adskiller brokvartererne fra City og er et udflugtsmål for allehånde københavnere. JP København sætter i en række artikler spot på Søerne og livet omkring dem.

Tidligere artikler i serien blev bragt 12., 14. og 16. juli.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.