Muslimen, der prøvede lykken i Kristeligt Folkeparti

Mazhar Hussain kan godt lide at stikke til danskerne ved for eksempel at slå fast, at han aldrig har været forelsket i sin kone. Alligevel afviser han, at det var en provokation, da han meldte sig ind i Kristeligt Folkeparti i 1995. Dybest set handlede det om at kæmpe for en god humanistisk og familievenlig politik.



Navn Mazhar Hussain

Alder 32 år

Civilstand Gift, har tre børn

Uddannelse Læge-

uddannet fra Københavns Universitet

Profession Læge på

hjertemedicinsk afdeling

Hvad er dine politiske ambitioner?

»Jeg vil gerne i Folketinget, men jeg

er lidt bange for, at det kommer til at tage for meget tid fra familien.«

Hvad er vigtigst i livet?

»Kærlighed og ærlighed. Altså ikke den erotiske kærlighed, men den man har i forhold til familie og venner. Og i mit tilfælde i forhold til religionen.«

Du kalder dig fundamentalist.

Hvad mener du med det?

»Det er sådan et dejligt misforstået begreb, fordi det i Danmark bliver brugt som synonym for fanatikere. Men det betyder, at Koranen er Guds ord: At der ikke er et bogstav eller komma, der er sat forkert i Koranen. Det mener alle muslimer, og derfor er alle muslimer også fundamentalister.«

Hobbies Politiker. Medlem af Københavns Amtsråd for det radikale venstre

»Juridisk set er jeg dansker, men jeg er egentlig ikke dansk. Og jeg ønsker heller ikke at være det. Jeg er heller ikke pakistaner. Den eneste sikre identitet, jeg har, er, at jeg er muslim,« siger 32-årige Mazhar Hussain. Han sidder i en blød lædersofa i lejligheden i Høje-Taastrup iført pakistanske gevandter.

Hans far kom med bus fra Pakistan til Danmark i 1970 af ren og skær nød. Faderen var en del af datidens indvandrer-lykkejægere, der drømte om en bedre tilværelse i Europa. Målet var England, men det blev Værebroparken, fordi der gik rygter blandt indvandrerne om, at man skulle søge mod landet med ÒTivoliÓ, fordi det var der, jobbene var. Mazhar, hans mor og tre søskende kom til Danmark året efter.

»Min opvækst var præget af kærlighed og stram økonomi. Først og fremmest fordi vi var økonomisk forpligtede over for vores onkler, tanter og bedsteforældre,« fortæller han. Forpligtelsen overfor familien er stadig en hjørnesten i Mazhar Hussains liv.

Sammen med sine søskende er han i øjeblikket ved at arrangere en operation på Ålborg Sygehus for en af sine pårørende, der bor i Pakistan. Familien betaler selv rejsen frem og tilbage - og for selve operationen.

»Man er der altid for hele familien. Også når en tante i England ringer klokken tre om natten og beder om hjælp. Familien er livets vigtigste institution,« siger han.

Inden Mazhar skulle i skole flyttede familien til Ledøje-Smørum, fordi forældrene var bekymrede over, at Værebroparken var ved at udvikle sig til en ghetto. De var meget opmærksomme på, at deres børn skulle lære at omgåes danskerne.

»Vi måtte godt gå til fest. Men det var mildest sagt ekstremt ildeset, hvis vi drak og fik kærester. På den måde voksede jeg op med et stort overjeg. Men der var en mening med det hele,« siger han.

Mazhar trivedes ikke i folkeskolen.

»Det slog mig ud, at jeg havde en klasselærer, der hele tiden kom med småracistiske stikpiller. ÒDet her er jo ikke en bananrepublikÓ - og i den dur,« fortæller han.

Madsen-provokation

Mazhar Hussain drømte om at blive læge, efter han havde set umenneskelige forhold under en rejse til Pakistan. Med et karaktergennemsnit på 6,7 i 9.klasse gik op for ham, at han blev nødt til at gå i gymnasiet, og så tog han sig sammen.

Ballerup Gymnasium blev hans bedste tid i uddannelsessystemet, fordi han blev accepteret som den han var.

»Så var det Ishøjs borg-mester Per Madsen sagde, at indvandrere ikke skulle gå rundt i deres pakistanske tøj. Det provokerede mig, og jeg begyndte at gå meget mere op i min identitet. Jeg begyndte at få en politisk bevidsthed som muslim og indvandrer,« fortæller han.

Mazhar Hussain blev formand for en pakistansk forening OPSA (Organisationen af Pakistanske Studerende og Akademikere), da han startede på sit læge-studium.

»Jeg blev meget skuffet over mine oplevelser på universitetet. Der var masser af fordomme om indvandrere. Det var en underligt, fordi man altid regner med, at det er de uuddannede, der skyder efter de fremmede,« siger Mazhar Hussain. Han tror selv, at det kan skyldes, at danske ÒintellektuelleÓ føler sig så oplyste, at de får et meget fastfrossent billede af andre kulturer.

Da det iranske præsteskab lyste sin ÒfatwaÓ over forfatteren Salman Rushdie i 1989 blev Mazhar Hussain klar over, hvordan han kunne bruge medierne for at få sine politiske budskaber ud.

Han gik i brechen for et forbud mod, at ÒDe sataniske versÓ blev udgivet i Danmark. Samtidig med talte han mod fatwaen.

»Man havde diskussioner om, hvorvidt Jens Jørgen Thorsens kunst skulle censureres, fordi den var blasfemisk over for kristendommen. Jeg talte for en konsekvens, så der også skulle gribes ind, når der var tale om blasfemi over for Islam,« siger han.

Arrangeret ægteskab

Mazhar Hussain gav sig for alvor ud i et politisk vovestykke, da han i 1995 meldte sig ind i Kristeligt Folkeparti. Det gjorde ham med eet til et navn på avisernes forsider.

Selv havde han ingen betænkeligheder ved skridtet, og han afviser, at han forsøgte at provokere danskerne. Han mente selv, at hans tilstedeværelse kunne give Kristeligt Folkeparti et spark fremad, fordi mange danskere reagerer mod partiet på grund af et støvet kristent image.

Og han sympatiserede med partiets politik især med dets ønske om at give børnefamilierne bedre vilkår. Samtidig følte han som muslim et slægtskab med kristne og jøder, fordi de tager afsæt i den samme bog.

På forhånd ringede han til partiets leder Jan Sjursen, og han blev forsikret om, at partiet ikke havde problemer med at rumme en muslim. Han var også i kontakt med indvandre-

organisationer og med en religiøs leder. Alle steder var stemningen positiv.

»Min største politiske skuffelse var nok, da Jan Sjursen i hovedbestyrelsen stemte for, at muslimer ikke måtte have tillidserhverv og heller ikke måtte stille op til Folketinget. Der viste han, at han ikke var en politisk leder af den rette støbning,« siger Mazhar Hussain.

Han så ingen anden mulighed end at bryde med partiet, men efter fire måneders betænkningstid meldte han sig ind i det Radikale Venstre, som han i dag repræsenterer i Københavns Amtsråd. Han er også medlem af partiets hovedbestyrelse.

Mazhar Hussain taler et formfuldendt dansk og slår ofte på, at vi i Danmark skal blive bedre til at beskytte vores kultur i forhold til amerikanerne. Og vi skal slås for vores velfungerende og unikke institutioner som Folketinget, ombudsmanden og kommunestyret.

På den måde er Danmark gået i blodet på ham og har på mange måder gjort ham EU-skeptisk.

Men samtidig kan han lide at provokere ved hele tiden at slå fast, at han ikke ønsker at være dansker. I kulturel henseende. For eksempel når det handler om familie- og samliv.

Han fortæller, at hans ægteskab er arrangeret. Hans kone er hans kusine, som blev hentet fra England efter aftale mellem

forældrene. Han fastslår uden blusel, at de aldrig har været forelskede i hinanden, og at det først var efter et år, at han følte et behov for, at hun var der. Ægteskabet handler nemlig om forpligtelse. Om kærlighed på trods af børn, pengeproblemer og hverdagsliv.

»Jeg synes da også, det er fedt med piger, og jeg for-står godt, at danskere har svært ved at forstå arangerede ægteskaber. Men jeg er jo ikke opdraget til at prøve ti piger af, før jeg finder den rigtige. Min kultur foreskriver, at jeg finder min kone på den her måde. Vi har simpelthen to forskellige kulturelle udgangspunkter,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.