Verdens ældste forlystelsespark

Det er 416 år siden at en ung pige ifølge overleveringen for vild i Boveskoven ved det nuværende Klampenborg, og lagde grunden til Dyrehavsbakken



Nu nærmer marts måned sig, og det er signal til, at man som københavner kan begynde at se frem til en tur på Bakken.

Efter den tragiske brand sidste år står den gamle forlystelsespark igen rede til at modtage sine forventningsfulde gæster. Den tradition har københavnerne elsket, siden en pige ved navn Kirsten Piil engang i 1583 for vild i Boveskoven nord for København.

Da det var nattetide, kunne den unge pige ikke finde vej ud af den mørke skov. Men pludselig sprang en kilde ud af en bakke og viste hende vej ud af skoven. Dette lille mirakel fik straks alle til at acceptere kilden som hellig.

Den lille Kirsten Piil har nu haft lidt af en gåtur forude, før hun kom sikkert hjem. For hun boede nemlig ifølge overleveringen inde i Larsbjørnsstræde i København. En anden udgave af historien fortæller da også, at Kirsten Piil var en klog kone, der solgte helsebringende vand på flasker fra en kilde i Boveskoven. 150 år efter blev der rejst en sten ved kilden, som stadig blev anset som hellig.

Helligt vand

I den katolske tid troede man på, at vandet fra disse hellige kilder var helsebringende. Især i tiden fra Sankt Hans nat den 23. juni til Vor Frue Dag den 3. juli var kilderne meget aktive. I de dage strømmede folk ud for at drikke af vandet.

Når de så havde drukket af det helsebringende vand, og derved var kureret for alskens sygdomme, blev de meget glade og fejrede helbredelsen med nogle mere probate drikkevarer. Spiritus betyder nemlig både ånd og alkohol.

"Spiritus promptus est, caro autem infirma": Ånden er redebon (villig), men kødet er skrøbeligt, står der hos evangelisten Mattæus 26.41. Det gav unægteligt ordet spiritus en noget dobbeltbundet betydning ved kildetid.

Al denne festivitas trak naturligvis gøglere og andre glade folk til, der for en kontant erkendtlighed underholdt kildegæsterne i den grønne skov.

I 1840 gav myndighederne allernådigst tilladelse til at udvide "kildetiden" til otte uger. Så kunne enhver nå at deltage i løjerne.

I midten af 1800-tallet foregik en bakketur på en lidt anden måde end i dag. De fattigste gik hele vejen, de velhavende havde egen vogn eller hest, men de fleste borgerfamilier tog en kapervogn. De holdt på pladsen Grønland, der lå ved Nyboder, ved siden af Kastellet og lige indenfor Østerport, og blev kaldt "Kaffemøllerne". Vognene var hestetrukne, åbne og havde fire bænkerækker, som passagererne sad på.

Da vognene først kørte, når de var fyldte, havde de entreprenante vognmænd fundet en metode til at lokke især mandfolk med. Vognmændene satte nemlig en smuk, ung dame op i vognen, der så sad og så ud, som hun skulle med på Bakken. Pigerne sad og nikkede imødekommende til især elskovshungrende ungersvende, der så håbede, at de kunne få en fræk aftale med skønheden på den lange vej op til Dyrehavsbakken.

Kun mere erfarne bakkegæster vidste at de unge damer bliver kaldt lokkeduer. Når vognen ankom til Klampenborg fulgte lokkeduerne naturligvis med tilbage til byen, og så stod de elskovshungrende ungersvende med lange næser.

Op langs kysten

Når "Kaffemøllen" var fyldt med forventningsfulde bakkegæster, familier, enlige tjenestepiger på en sjælden fridag og højrøstede unge mænd, der allerede havde trænet i at komme i den rette Bakke-stemning, satte vognen sig i bevægelse.

De rullede ud af den smalle Østerport. Her udenfor lå det landlige Østerbro, med sine mange lysthaver og smukke sommerresidenser, hvor de mere velhavende københavnere boede om sommeren.

Turen op ad Strandvejen var smuk. Ude på Sundet gled de stolte skibe under sejl, og stemningen i kapervognen var høj. Alle havde deres fineste tøj på. Damerne havde store krinolinekjoler, små fikse kyser, og skærmede sig mod solen med nydelige parasoller.

Herrerne bar høje hatte, jaketter og veste, under hvilken de havde hvide skjorter med høje stive knækflipper. Enhver herre af stand gik naturligvis også med stok. Det var for begge køns vedkommende en både varm og upraktisk påklædning, men sådan var moden nu engang.

Undervejs var der naturligvis mulighed for en mellemoptankning i Charlottenlund, hvis nogen skulle have glemt at få egne forsyninger med. Vejen var nemlig temmelig støvet, så alle passagererne blev efterhånden dækket af et fint lag støv. Men omsider nåede kapervognen i sin sindige gang frem til den Røde Port.

Her fik gæsterne det første pust af bakkestemning. Når passagererne svedige og støvede steg af, myldrede "børstedrengene" frem.

Det var små barfodede purke, som var bevæbnet med mere eller mindre slidte tøjbørster. De kastede sig over skovgæsterne med en glubende energi. For en erkendtlighed tilbød de højrøstet at børste vejstøvet af passagerernes tøj. Når gæsterne havde kæmpet sig igennem denne forhindring, var de endelig ude i den grønne skov.

Fuglene sang, og børnene trak forventningsfuldt i de voksne for at komme ud til den tillokkende Dyrehavsbakke.

Op på Bakken

Dyrehavsbakken havde nogle år tidligere holdt flyttedag. Oprindeligt lå den på sletten bag ved kilden. Men herefter flyttede den op på den lille bakke i Dyrehaven ved siden af Kildesøen.

Centrum i forlystelsen var som i dag "den store plæne" der mundede ud i en lang hovedgade. Langs den var teltene og interimistiske træskure opstillet mellem de gamle træer.

Her var alt, hvad en barnlig eller tørstig sjæl kunne begære. Uden for fjælleboderne og teltene eller på ophøjede balustrader fremviste højtrøstede udråbere de samlede selskaber og priste deres kunster. Fremmede sprog og tydelige accenter prægede udråbernes gjaldende deklamationer. De pæne borgerfruer trak forarget deres mænd forbi sangerindeteltene, hvorfra sirenesangen lød lokkende.

Fra ølteltene lød glad og højrøstet tale, de mange vaffelbagerier sendte deres lokkende dufte ud, og der blev falbudt enhver form for søde sager.

Farmand ville nu helst have et glas skummende koldt øl, mens mor og de store døtre spejdede efter de pæne konditortelte, hvor der blev serveret kaffe, the, vin og søde sager.

Men børnene og de unge skulle først ud og opleve forlystelserne. En af de mest populære var luftgyngerne. Her kunne man svinge sig så højt op, at pigerne hvinede af fryd. Der var naturligvis også karruseller. Den store "Kejserkarusel" var hestetrukken, men hos de mindre var det stærke og svedige ungersvende, der var trækkraften. De unge piger skottede genert til disse ofte mørklødede og muskuløse mænd, der var så meget mere spændende end de blege, tyndarmede danske ungersvende.

Med funklende øjne betragtede især de små dette fremmedartede skue med gøglere og artister i spraglede og farverige kostumer.

Aftenstemning på Bakken

Efterhånden sænkede mørket sig over den gamle Dyrehavsbakke. De mange små tranlamper bag kulørt papir og glas tændtes og bredte deres eventyrskær. Men nu var det også ved at være tid til hjemturen.

Børnene var trætte og støvede. De unge glade og svedige, medens de ældre så frem til en god nats søvn, før de skulle op og på arbejde den næste dag. Så gik turen igen med kapervogn ind ad Strandvejen.

Over midnat rullede kapervognen igen ind af Østerport, så nu skulle familier og andre på den sidste fodtur gennem byen. Men alle glædede sig allerede til næste års tur til Dyrehavsbakken.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.