Mens vi venter på vagabonderne

JP København hoppede på rygtet om, at der i Havnegade lå et værthus, der havde utrolige fotografier på væggen, hemmelige tegn på facaden og en kuldskær, der holdt fødselsdag. Rygtet viste sig at være mere end sandt.



Dér hænger de så. Billederne. I ramme over skiltet med "Bordludernes Klub" på Café Malmø.

15-20 farvefotografier af smukke asiatiske kvinder. Nogle to og to med hovederne tæt sammen smilende til den, der har taget billedet. Nogle af skønhederne har bare, blege bryster. Nogle et tykt lag make-up. På en seddel står der: Bugis Street Singapore.

»Ja, det må være svært at dække skægstubbene med en pudderkvast,« griner Blue Eyes.

Han sidder ved baren i den røgfyldte kælder med kasket og tatoveringer og titel af stamgæst her ved Mariannes bar. Han er 53 år. Bortset fra årene til søs er han kommet her jævnligt, siden han var 16. Han har også sejlet med Mariannes mand.

Og så kommer det. Billederne viser sig at hænge i Café Malmø til skræk og advarsel. Og et billigt grin.

»De har vel hængt der i 30 år,« siger Marianne, der ejer stedet. Hun fortæller, at billederne er taget af sømænd, der i god, lysten tro har mødt en smuk ÒkvindeÓ i det nu nedlagte Bugis Street i Singapore, og så pludselig har stået over for en mand. En transvestit!

Nogle af billederne viser piger, som det svært at tro på er af hankøn. Men det er ganske vist. Siger både Marianne og Blue Eyes. Og Egil og Carl Gustav, og Anders og Sonny henne i hjørnet. Ingen af dem har været ude for den fatale misforståelse. Men de er tit hernede i kælderen, og i dag sidder de og venter på Kuldskær. Elo Kuldskær har 47-års fødselsdag. Han er vagabond og ... dér kommer han. Ned i den lune kælder med kasket og sort jakke. Han rasler af medaljer og badges og får tillykke og en pakke fra vennerne på værtshuset.

Er jeg her?

»En øl, Marianne...«

Så åbner han pakken. En norsk sweater med mønster til vagabondens kolde vinterdage, selv om han bor i et pensionat ved siden af værtshuset.

»Det er kun for at have en adresse. Det skal man jo have,« siger Kuldskær og lyder, som om det er verdens mest åndssvage regel.

»Tak skal I have,« siger han til vennerne og får også en pose saltsild og en pakke cigaretter af et par andre stamgæster.

Marianne skal lige til at fortælle noget, da en gæst kommer tilbage fra toilettet.

»Forresten. Jeg glemte at sige, at madammen ringede.«

»Var jeg her?« spørger gæsten.

»Nej, du er lige gået,« kommer det indforstået fra Marianne, der også hedder Lage.

»Jeg ligger i lage - det er jeg nødt til hernede,« svarer hun for Gud ved hvilken gang, mens Lissi, Palle og Helge støder til ballerne på billardbordet inde ved siden af.

»Hvor lang tid jeg er kommet her?« spørger Kuldskær og sætter sig med sin øl ved siden af et skilt med teksten: ÒDirty old men need love tooÓ.

Du er velkommen

»Jeg er en del af inventaret. Marianne ville ikke købe værtshuset, hvis ikke jeg kom med i købet. Vel Marianne?«

Så står hun ved baren igen.

»Judy og Kuldskær er de eneste, man aldrig må smide ud herfra. De er en del af inventaret,« siger hun og fortæller om de tre tusinde øloplukkere, der hænger i loftet og ligger på lageret, og om at åbne et sted, når man nu er træt af sit kontorjob, og om at Café Malmø startede i et skur i 1870, og om den gang hun var først i hele København med julebryggene, og Ekstra Bladet skrev om det. Og hvad med hver lørdag, hvor man kan få koldt bord og en øl og en snaps for 60 kroner?

»Vi venter også på Kuldskærs vagabondvenner,« siger Marianne.

»De kommer og spiller. John Mogensen og den slags.«

En fyr i gul jakke bryder ind:

»Det, man mest hører hernede, er sgu da indledningsmelodien til Radioavisen.«

Så vil JP København vide, hvad det er med de dér hemmelige tegn på facaden. Kuldskær tager én ved hånden og går gennem lokalet. Forbi billederne af transvestitterne og alt det andet tingel tangel på væggene fra sømænds rejser til fjerne egne: Udstoppede skildpadder, skibsskilte, koøjer. Billeder af skibe, modeller af skibe. Bøffelhorn og endnu et skilt: ÒØlhunde må medtagesÓ.

Vi går ud på trappen. Oppe til venstre. Med blå tusch. Små mærkelige prikker og tegn, der kunne være tegnet af et barn. Kuldskær peger og siger:

»Det er vagabondalfabetet. Der står: ÒDu er velkommenÓ.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.