Da diligencen kom til Vestergade

Før jernbanen kom til Danmark - dengang rejser over land foregik med hestevogne - lå Hovedbanegården ved et af byens mest velanskrevne gæstgiverier.





På det østre hjørne af Vester-gade og Larsbjørnsstræde lå Københavns gamle trafikcentrum. Hjørnebygningen Vestergade 12 og Larsbjørnsstræde 2, var byens diligencegård frem til jernbanens fremkomst i 1847.



Bygningen og det store bagvedliggende gårdkompleks var samtidigt et af Københavns mest velansete gæstgiverier, nemlig det fine, gamle Hotel Tre Hjorter.



Adressen er en af de ældste i København. Det var her, den første bebyggelse begyndte at rejse sig uden for de volde, der før 1167 omkransede den lille fiskerby Havn. De første registrerede beboere på grundene var skomagere. I 1377 boede på den ene Købechinus Sutor (skomager) sammen med Merde Jacobs. På den anden levede Mathis Sutor og Henrik Faber (smed). Efter at de var flyttet, blev de to grunde lagt sammen.



Omkring 1460 blev ejendommen og en nabogrund i strædet overtaget af Laurids Bjørnson og hans kone, Sidse Mikkelsdatter.



I folkemunde blev strædet derfor til Larsbjørnsstræde. Fra midten af 1500-tallet overtog en slægtning til statholderen Christoffer Valkendorff - Erik Valkendorff - hjørnegrunden.



Valkendorffs arvinger solgte i 1681 til Jochum Pedersen, grovsmed, der udstykkede ejendommen. Han solgte hjørnegrunden til herberger Søren Rasmussen Hjortshøy, der indrettede gæstgiveriet med det særegne navn De Tre Hjorter. Herved opstod den gamle flertalsendelse. På gæstgiveriet indlogerede omegnens torvebønder og andre tilrejsende sig, når de kom til byen.



Dengang var Vestergade



byens hovedgade. Det var her, bønderne kom ind, når de skulle afsætte deres varer på byens torve eller selv handle hos Københavns købmænd. Selv om byporten blev flyttet, var det stadig Vestergade, der var indfaldsvejen til byen fra vest.



Korrupte værtsfolk



Hårdnakkede rygter i starten af 1700-tallet ville vide, at der



foregik en omfattende bestikkelse i statsadministrationen. I 1725 blev værtsparret i Tre Hjorter afsløret som små fisk i denne beskikkelsesskandale, der rakte helt op til Højesteretsdommere.



Det var herbergerparret Peter Sørensen Berg og hans entreprenante kone Ane, der stod for løjerne. Den gode gæstgiverkone udnyttede snildt, at der boede mange præster og unge teologer fra landet i gæst-givergården. Ane foregav at have gode forbindelser i de kredse, der stod for besættelsen af ledige præsteembeder. Mangen en Guds mand betalte hende derfor rundhåndet for at bestikke de høje herrer så den ambitiøse teolog kunne komme i betragtning til et godt em-



bede.



Konen endte i det berygtede kvindefængsel Spindehuset på Christianshavn, manden blev jaget af land og rige. Skandale og Tre Hjorter indgik i Ludvig Holbergs samfundsrevsende komedie ÒUlysses von IthaciaÓ.



Ludvig Holberg, der levede fra 1684 til 1754, havde et godt øje for det leben, der udspiller sig i kvarterets gæstgiverier. I ÒDen ellefte JuniÓ fra 1723, var stakkels Studenstrup hjemme fra Thy blevet indskærpet at søge logi i det pæne Tre Hjorter. Men det lykkedes skælmen Henrik at lokke ham på afveje, og plukke Studenstrup efter alle kunstens regler i Vester-



Paradis, der lå på hjørnet af Vestergade og Vester Voldgade, hvor nu Absalons gård ligger.



Tre Hjorter går til grunde



Ved den store bybrand i 1728 gik det gamle Tre Hjorter til grunde sammen med hele det Vestergade-kvarter, som Holberg havde beskrevet.



Vestergade bevarede dog stadig sin status som hovedgade. Derfor opstod der en række købmands- og bryggergårde i Vestergades ulige numr, og værtshuse og gæstgiverier i de lige numre.



Gæstgiverierne lå på rad og række og var prydet med florissante navne som Vinkanden, Skibet, Rosen, Sjælland, Kronen, Prinsen, Dannebrog, Gardergården i nr. 18, der havde været privat leje-kaserne for Livgarden til Hest og havde huset H.C. Andersen hans første nat i København, og ikke mindst det genopførte Tre Hjorter.



Murermester Lauritz Thrane havde efter branden i 1795 opført den smukke ny-klassicistiske ejendom for herberger Jørgen Sorterup i årene 1796-97. I den høje hjørnestue indrettedes spiserestaurant til Tre Hjorters gæster.



Hotellet blev særligt søgt af den mere velstillede del af landbefolkningen.



Sit helt eget særpræg fik Tre Hjorter, da den blev til post-



diligencegård. Her var der endestationen for de postvogne, som betjente postruterne tværs over Sjælland. Over porten hang et smukt skilt, der viste tre springende hjorte over en kongekrone indspundet i ranker. Skiltet befinder sig i dag på Københavns Bymuseum.



Gæstgiver-kompleks



Fra porten i Vestergade nr. 12 kom man ind i det store gæst-giver-kompleks, som strakte sig bag hele hjørnebygningen og sluttede med et lille porthus ud til Larsbjørnsstræde nr. 10.



De fleste ejendomme i Vestergade og Larsbjørnsstræde er opført efter bybranden i 1795 og alle holdt i rolig klassicisme. De rene og klassiske huse giver præg af ro og velstand.



Men i de dybe baggårde rørte der sig et farverigt og broget liv, hvor bønder og fragtkuske opstaldede deres heste og vogne. Fragtmænd og kuskes gjaldende råb, jernombundne vognhjuls skramlede mod brostenene under porthvælvingerne, piskesmæld og hanegalen samt en evig duft af stalde og kreaturernes efterladenskaber. Et liv der først forsvandt i begyndelsen af dette århundrede.



Da dampjernbanen afløste de gamle postdiligencer, blev stationens bygninger udlejet til gæstgiveri og staldene til ekspedition for en del af provinsens fragtmænd.



Gamle Martin



Endnu i tyverne lå Den Gamle Kro, den oprindelige poststation, i gården bag Tre Hjorter.



I den huserede Gamle Martin, der gik vognmændene til hånde. Gamle Martin mødte troligt op alle ugens dage - undtagen onsdag. Den dag drak han sig fuld som en allike og stillede sig derpå op foran politikammeret i domhuset på Nytorv. Her råbte og skrålede Gamle Martin, indtil politiet smed ham i detentionen. Om ons-



dagen stod der nemlig gule ærter med flæsk på stationens menu. Det var Gamle Martins hofret, så han svigtede aldrig onsdags-menuen i detentionen.



Bortset fra Tre Hjorters hjørnebygning bliver hele det store postgårds-kompleks, med stalde, pakhuse og sidebygninger samt det lille porthus i Larsbjørnsstræde, revet ned. Bygningernes afløser i bastant beton, der stikker næsen ud til Larsbjørnsstræde 10, stod færdig i 1939.



I slutningen af tyverne opgav Tre Hjorter hoteldriften, og indrettede restauranten som café og selskabslokaler. Resten af bygningen blev til kontor.



Det gik skidt for restaurant Tre Hjorter. Omkring 1930 blev den lukket og omdannet til kabareten Den Glade Enke. Efter krigen skiftede ÒEnkenÓ navn til Golddigger, og siden halvfjerdserne har der været diskotek. Kun Husmanns Vinstue fra 1888 i Larsbjørnsstræde 2 giver minder om husets historie.



Men selve hjørnebygningen var Københavns gamle post-



diligencegård.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen