Annonce
København

DF vil have håndfaste beregninger på hovedstadsprojekt

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, har svært ved at forholde sig til planerne for København.

Dansk Folkeparti klapper ikke umiddelbart i hænderne over det storstilede projekt for Københavns udvikling de kommende 50 år, som er præsenteret fredag.

Finansordfører René Christensen finder umiddelbart oplægget en smule luftigt, fordi det kniber med detaljer om eksempelvis pris og finansiering.

- Jeg kan ikke sige, om det er en god eller en dårlig idé, når ikke man kender detaljerne omkring finansieringen af sådan et stort projekt til bunds.

- Det behøver ikke være et dårligt projekt, men det kan det blive, hvis staten skal til at pumpe milliarder i København set i lyset af debatten om, hvordan vi får Danmark i balance, siger René Christensen.

Han anerkender, at der er behov for at komme med svar på en række uløste problemer i København omkring trafik og boligmangel.

- Der er da udfordringer i København. Det er en hovedstad, der vokser, og hvor der er behov for mere areal. På den måde er sagen reel nok, og projektet har sin berettigelse.

- Men det afhænger af, hvordan projektet er finansieret, og hvordan risikoen er afdækket.

- Og lige nu er det kun en idé, der skal udvikles meget mere på, inden det er muligt at tage stilling til den, siger han.

Oplægget fra regeringen og Københavns overborgmester, Frank Jensen, er, at projektet skal være udgiftsneutralt på den måde, at det skal finansiere sig selv via indtægter fra salg af grunde og fra brugerbetalingen af den ny havnetunnel.

Men også på det punkt efterlyser ordføreren mere præcise oplysninger, før han kan tage stilling til planerne.

- Der vil formentlig under alle omstændigheder være tale om enormt store udlæg fra staten.

- Selv hvis det lykkes at få projektet til at gå i nul til sidst, så vil det nok stadig påvirke statens muligheder for at lave andre store projekter i en tidsramme i de op til 30 år, der vil gå, inden man har alle fået pengene igen, siger han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her