Annonce
København

Megaevent-millioner kan hjælpe Formel 1 til København

København vil de næste år afsætte et større millionbeløb til megaevents. Borgmester vil bruge dem på Formel 1.

De kommende fire år vil København afsætte næsten 60 millioner kroner for at få store begivenheder til hovedstaden. Det skriver TV2 Sport.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilie Lonning-Skovgaard (V) vil gerne bruge pengene på at få et Formel 1-grandprix til København.

- Det ville være helt oplagt.

- Vi gik ind til forhandlingerne med et ønske om en egentlig bevilling til Formel 1. Det kunne vi ikke komme igennem med, men nu har vi landet penge til en megaeventpulje, siger hun til TV2 Sport.

Ifølge tv-stationen vil København i 2019 afsætte 12,5 millioner kroner til megaeventpuljen, mens beløbet de efterfølgende tre år stiger til 15 millioner kroner.

Lars Seiers danske Formel 1-drøm står til at koste 1,5 mia. kr.

Cecilie Lonning-Skovgaard mener, at pengene bør udmøntes til at afholde Københavns omkostninger i forbindelse med et grandprix i Formel 1.

En initiativgruppe med den tidligere videnskabsminister Helge Sander i spidsen afleverede for nylig en ansøgning til København om at afholde Formel 1 i hovedstaden i enten 2020, 2021 eller 2022.

Det ventes, at København vil behandle Formel 1-ansøgningen i løbet af efteråret.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her