Annonce
København

Københavns Kommunes skoler skal snart være røgfri

Et flertal i Københavns Kommune ventes til august at stemme for et forbud mod rygning i skoletiden.

Arkivfoto: Colourbox.

Det skal være slut med at tænde en smøg på vej til bageren i det store frikvarter, hvis man er skoleelev i Københavns Kommune.

Kommunens børne- og ungeborgmester, Jesper Christensen (S), ønsker et forbud mod rygning i skoletiden, og der er allerede flertal til forslaget, som skal behandles politisk 15. august.

Det skriver Politiken torsdag.

Dermed kan alle kommune- og specialskoler se frem til strammere rygeregler, hvor det bliver forbudt for eleverne at tænde en smøg, ligegyldigt om de er på skolens grund eller ej.

Hver dag begynder 40 børn og unge med at ryge, og forslaget skal mindske det tal, mener Jesper Christensen.

- Når lovgivningen siger, man skal være 18 år for at købe cigaretter, giver det ikke mening, at man må ryge i skoletiden. Rygning har effekt på klassekammerater, og de mindre ser efter, hvad de store elever gør.

- Det smitter, uanset om det er på skolens grund eller på vej til bageren. Derfor skal skoletiden være røgfri, siger han til Politiken.

Der er ingen fastlagte sanktioner i forslaget, som lægger op til, at den enkelte skolebestyrelse selv skal beslutte, hvad et brud på rygereglerne får af konsekvenser.

Ansatte på skolen er ikke omfattet af forslaget, men borgmesteren mener, at det vil være naturligt, hvis lærere og ledelser også vælger at gøre arbejdstiden røgfri.

Københavns Kommune følger dermed anbefalingen fra Kommunernes Landsforening, der i januar opfordrede landets 98 kommuner til at overveje røgfri skole- og arbejdstid.

Ifølge Politikens oplysninger har fire kommuner indført røgfri skoletid.

Det drejer sig om Gladsaxe, Syddjurs, Aalborg og Randers, mens Odense Kommune efter planen indfører det før sommeren 2019.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her