Annonce
København

Milliongave sikrer nyt bademekka i Københavns havn

Et nytegnet vandkulturhus skal åbne på Papirøen i København i 2021 takket være milliongave fra Nordea-fonden.

Illustration: Team Kengo Kuma/Cornelius Vöge

Københavnerne kan glæde sig til et splinternyt bade- og kulturmødested ved vandet.

Det står klart, efter Nordea-fonden har doneret hele 300 mio. kr. til et kommende vandkulturhus på Papirøen i København.

Milliongaven betyder, at byggeprojektet bliver en realitet.

Det nye vandkulturhus er tegnet af Kengo Kuma & Associates / Cornelius Vöge, men opførelsen var afhængig af støtte fra private fonde.

Overborgmester Frank Jensen (S) er lykkelig mand:

»Papirøen skal også fremover være et af Københavns folkelige samlingssteder. Med Nordea-fondens støtte kan vi nu opføre Kengo Kuma & Cornelius Vöges enestående vand-kulturhus, så Papirøen også fremover vil være et helt unikt og åbent sted for alle københavnere og byens gæster. Det synes jeg er fantastisk,« siger han i en pressemeddelelse.

Nordea-fonden er glad for at være med til at »realisere visionen om at opføre et vandkulturhus i verdensklasse,« siger bestyrelsesformand Peter Schütze.

Det nye vandmekka ved siden af Operaen overfor Skuespilhuset skal efter planen åbne i 2021.

Projektet har været undervejs siden foråret 2015, hvor Københavns Kommune afholdt en idékonkurrence om en ny kultur- og fritidsfunktion på Papirøen.

Blandt borgernes indsendte forslag valgte kommunen at arbejde videre med ideen om at etablere en svømmefacilitet.

Kultur- og fritidsborgmester i København, Niko Grünfeld fra Alternativet, sender en stor tak til Nordea-fonden for den »generøse donation«.

»Med vand-kulturhuset på Papirøen får københavnerne ikke alene flere muligheder for at svømme, såvel inde som ude, på en helt fantastisk lokation. Vand-kulturhuset bliver med sin spektakulære arkitektur og placering ved havnen også et nyt kulturelt mødested, der henvender sig til alle københavnere, fra morgenbaderen til skoleklassen og foreningerne,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Det nye København blomstrer på flådens gamle base
Holmen og Refshaleøen er nye kvarterer i gammel forklædning. Handelshuse, maskinhaller og pakhuse har fået nye ejere; sømænd og værftsarbejdere er væk, og ind er flyttet konservatoriestuderende, filmskolefolk, fremtidens arkitekter, folk, der vil bo attraktivt ved vandet, samt en række gode spisesteder.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Dødsdrom

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Forskere: Ægtepar deler risiko for at udvikle sukkersyge
Med studiets resultater in mente bør man ikke kun kigge på individet, men også på ægtefæller og husstande generelt, når man vil opspore udiagnosticeret diabetes, lyder det fra forskergruppen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her