Sådan bruger kongehuset 342 mio.
Se hvilke ministerier, der må punge mest og mindst ud til det danske kongehus.
342,2 mio. danske kroner brugte kongehuset i 2009. Det kom frem i en rapport fra Statsministeriet tirsdag.
97,6 mio. var bevilliget direkte til regenten og de øvrige medlemmer af kongehuset via finansloven. Ministerierne har opgjort deres kongehusrelaterede udgifter til 244,6 mio. kr.
Herunder kan du se en oversigt over, hvad pengene konkret er gået til.
Forskel på prinser
Dronning Margrethe, prins Henrik og prinsesse Benedikte modtog sammenlagt 75,5 mio. (70,6 mio. i statsydelse og 5,1 mio. i momsrefusion).
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary modtog sammenlagt 18,4 mio. kr., mens lillebror Prins Joachim modtog 3,5 mio.kr.
Statsydelsen til dronningen er fastsat i "Lov om dronning Margrethe den Andens civilliste", og også de to prinser har hver deres særskilte love om bevilling fra staten.
Stiger som offentlige lønninger
Ydelserne bliver reguleret i forhold til udviklingen i lønindekset for statsansatte og skal sikre en reallønsudvikling på samme måde, som det for eksempel sker med offentligt ansattes lønninger.
I Statsministeriets opgørelse kan man læse, at 60 procent af statsydelsen går til personaleomkostninger til hoffets 135 ansatte.
Statsydelsen dækker ifølge Statsministeriet også hoffets driftsomkostninger, som blandt andet omfatter officielle rejser, drift af biler, hestehold, hoffets administrationsomkostninger, ejendomsomkostninger til indvendig vedligeholdelse, varme og elektricitet.
Også udgifter til tøj, inventar, vedligeholdelse og drift af de kongeliges private ejendomme inden for et fastsat rammebeløb er dækket af statsydelsen.
Tungest finansiering fra Forsvarsministeriet
Med udgifter på 183,7 mio. er Forsvarsministeriet det ministerium, der havde flest udgifter til kongehuset i 2009.
Udgifterne gik bl.a. til militær lufttransport til kongehuset ved arrangementer, hvor medlemmer af den kongelige familie optrådte som officielle repræsentanter for Danmark.
Også Kongeskibet Dannebrog, Dronningens Adjudantstab, Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni, Musikkorps og Tamburkorps og Gardehusarregimentets Hesteskadron betales af Forsvarsministeriet.
Rejser koster
Udenrigsministeriet betalte 14 mio. kr. for bistand til planlægning og gennemførelse af udgående statsbesøg og hjælp til kongehusets øvrige udlandsrejser, hvor ambassadernes bistand er påkrævet.
Statsministeriet brugte 285.000 kr. på administration af statsydelse, årpenge, momsrefusion (15.000 kr.) og Rigsombuddenes bistand ved kongehusets rejser til Grønland og Færøerne (270.000 kr.).
Også Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ydet bistand til rejser. Det drejer sig om 250.000, som gik til statsforvaltningsdirektører i forbindelse med kongehusets indenrigsrejser. Danmark. Statsforvaltningsdirektørerne er dronningens stedlige repræsentanter i lighed med Rigsombuddene i Grønland og på Færøerne.
De deltager og bidrager til planlægningen af regentparrets og kronprinsparrets officielle besøg rundt om i Danmark.
444.000 til kongejagter
Finansministeriet har lagt 45. mio. kr. for vedligeholdelse af statsinventar og slottene, hvor Kongefamilien bor.
Af Statsministeriets rapport fremgår det, at vedligeholdelse af slotte, som er tilgængelige for offentligheden, ikke indgår i regnskabet. Vedligeholdelsen vedrører derfor kun Amalienborg, Christiansborg, Fredensborg og Jagtslottet Eremitagen.
I rapporten kan man desuden læse, at Miljøministeriet finansierede kongejagter for 444.000 kr., og Transportministeriet gav 305.000 kr. for transport med den kongelige salonvogn og udgifter til lokomotiv, energi, vedligehold, klargøring og kørsel.
Kirkeministeriet er det ministerium, som slipper billigst med 102.000 kr. i løn til Den Kongelige Konfessionarius, som yder gejstlig betjening til Kongehuset f.eks. ved kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse.