Forsker: Billige lægemidler til behandling af leddegigt er lige så effektive som dyre

Samfundet kan spare flere hundrede millioner kr. uden det går ud over patienterne, mener dansk forsker.

Artiklens øverste billede
De konventionelle gigtpiller ser ifølge en ny analyse ud til at være lige så effektive som den hundrede gange så dyre biologiske medicin.

De er hundrede gange så dyre, men de er ikke bedre.

Det er konklusionen på en ny meta-analyse af biologisk gigtmedicin til patienter med leddegigt.

"På baggrund af vores analyse kan vi konkludere, at samfundet kan spare flere hundrede millioner kroner, uden det går ud over patienterne," siger overlæge på reumatologisk afdeling på Rigshospitalet, Niels Graudal.

Biologiske lægemidler mod leddegigt og psoriasis er dyre. En 18 mdr. behandling koster mellem 142.-226.000 kr. og udgifterne stiger årligt med ca. 15 procent. I 2012 brugte hospitalerne 1,4 mia. kr. på biologiske præparater til leddegigt, psoreasis og tarmbetændelse, fremgår det af tal fra Dansk Sundhedsdata.

Meta-analysen, der netop er blevet offentliggjort i det medicinske online tidsskrift Plos, omhandler alle de undersøgelser, som findes på området. Forskerne har sammenholdt dem, der er nogenlunde ens sat op og omhandler behandling med et eller flere traditionelle præparater over for de nye og dyre biologiske præparater. Og resultatet er klart: når de traditionelle præparater gives i en kombibehandling med to eller tre midler, er de lige så effektive som de biologiske, der altid gives i kombibehandling sammen med et traditionelt lægemiddel.

"Da man introducerede de biologiske gigtmidler, skønnede man, at ca. 10 procent ville have glæde af dem. Men i dag får 20-25 procent af patienterne biologisk medicin," siger Niels Graudal.

De biologiske midler virker i løbet af få uger, mens der kan gå et par måneder, inden virkningen kommer ved de traditionelle præparater.

"Men analysen viser, at man kan opnå en hurtige virkning af de traditionelle præparater, hvis man i starten får et tilskud af binyrebarkhormon," påpeger han.

De biologiske midler indeholder fremmede proteinstoffer, der stimulerer kroppen til at danne antistoffer, så hvis de gives alene, så risikerer man at blive immun over for det biologiske gigtpræparat. Derfor gives de altid sammen med et traditionelt middel, ofte Methotrexat, der forhindrer dannelsen af antistoffer.

"Vores analyse viser, at man nøjagtig lige så godt kan bruge et at de gammelkendte præparater sammen med Methotrexat," siger Niels Graudal.

Det betyder, at de dyre lægemidler bør reserveres til de patienter, der enten ikke har effekt af eller ikke tåler de billige. Han skønner, at det drejer sig om ca 10-15 pct. af leddegigtpatienterne.

"Rådet for dyr sygehusmedicin skriver i sin vejledning, at man først skal forsøge med mindst to traditionelle gigtpræparater i forlængelse af hinanden, inden man ordinerer biologisk medicin. Men vores analyse indikerer, at man bør starte med en kombibehandling af konventionelle midler med det samme," siger Niels Graudal. 

"Efter vort skøn vil vi kunne nedsætte brugen af de biologiske midler til det halve," siger han.

Professor, dr.med. Kim Hørslev-Petersen er leder af forskningsenheden ”Den Fokuserede Forskningsenhed i Reumatologi” på Kong Christian X’s Gigthospital, hvor man har forsket i kombibehandling med traditionelle midler med eller uden biologisk medicin.

Han finder meta-analysen vigtig og kan bekræfte, at der som udgangspunkt ikke er en betydende forskel på, om man giver kombinationsbehandling med traditionelle midler eller biologiske midler som førstevalg til en nyopstået leddegigt. Men han tvivler på, at samfundet vil kunne spare meget.

"De seneste retningslinjer fra Dansk Reumatologisk Selskab er fra 2012, og de tager allerede højde for, at man skal have forsøgt kombibehandlingen med traditionelle midler, inden man tilbyder biologisk medicin. Her på stedet følger vi som udgangspunkt dem og giver Methotrexat i 3-4 måneder for at se, om vi kan bringe gigten under kontrol. Hvis leddene ikke er helt i ro, forsøger vi en tre-stofs kombination af traditionelle midler. Og hvis leddene stadig ikke er helt i ro efter otte måneder, tilbyder vi biologiske midler," siger han, men han vil ikke afvise, at det kunne være fornuftigt at starte med tre -stofbehandling med traditionelle midler med det samme. Det gør man for eksempelvis i Finland.

Kim Hørslev-Petersen mener ikke, at man kan komme ned under 15-20 procent, der har behov for biologiske midler.

"I et stort dansk studie, som vi kalder Opera-studiet, viste vi, at gigten hos 15 pct. af patienterne ikke kunne bringes tilstrækkeligt i ro uden biologisk behandling to år efter behandlingsstart - ligegyldig om de havde fået biologisk medicin før eller efter tre-stofbehandlingen. Og selv om vi både anvendte tre-stof behandling med traditionelle midler og biologisk behandling, var der stadig 10 pct., der ikke var optimalt behandlet."

Han påpeger, at den gode nyhed er, at gigten i dag kan bringes fuldstændig i ro hos 4 ud af 10 patienter. Kun 10 pct. må i dag forlade arbejdsmarkedet på grund af leddegigten.

"Derfor er det andre krav, der stilles til medicinen i dag."

I øjeblikket kører der et stort forskningsprojekt i Skandinavien, Nordstar, hvor man undersøger tre forskellige biologiske midler og sammenligner med tre-stofbehandlingen med traditionelle midler. Det vil kaste lys over, om retningslinjerne bør ændres, mener Kim Hørslev-Petersen.

På verdensplan er der siden år 2000 brugt biologisk medicin for 1.000 mia. kr.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.