125.000 demente danskere om 25 år

I løbet af de næste år bliver der flere demente i Danmark, men færre timer til dem.

Artiklens øverste billede

Hjælp til toiletbesøg, hjælp til at spise eller hjælp til at tage tøj på. Det er nogle af de ting, som de demente i Danmark kan komme til at undvære, fordi der bliver flere og flere af dem.

Tal fra både Alzheimerforeningen og Nationalt Videnscenter for Demens viser, at antallet af demente danskere vil stige de næste år. Alzheimerforeningen estimerer, at der om 25 år vil være flere end 125.000 danskere, der er ramt af en demensygdom. På nuværende tidspunkt er der omkring 90.000, hvoraf mange af dem ikke har fået en specifik demensdiagnose.

Formanden for FOAs social- og sundhedssektor, Karen Stæhr, mener, at der skal sættes mere tid af til de demente både til plejen og hjælpen.

"Der kommer stadig flere demente borgere både i hjemmeplejen og på plejecentrene, og det kræver ekstra tid. Men jeg hører desværre om alt for mange situationer, hvor der ikke er regnet den ekstra tid med til uforudsete ting, som der er brug for, når man har med demente borgere at gøre," siger hun i en pressemeddelelse.

Karen Stæhrs reaktion kommer efter, at resultaterne fra en ny undersøgelse foretaget af FOA har set dagens lys.

Undersøgelsen viser, at en ud af tre social- og sundhedsmedarbejdere mener, at der hos ingen eller næsten ingen demente borgere er afsat tilstrækkelig med tid. Derudover siger hver fjerde i undersøgelsen, at de flere gange om ugen må undlade at udføre opgaver som toiletbesøg, bleskift eller hjælp til at spise, fordi den demente modsætter sig hjælpen.

Ifølge FOA vil tidsmangel hos de demente borgere gøre, at opgaver som disse bliver udført utilstrækkeligt eller slet ikke bliver udført.

"Jeg synes, at det er både uetisk og uværdigt, at det er mangel på tid, der tvinger personalet til at undlade at hjælpe demente borgere med helt afgørende basal pleje. Der skal afsættes tid til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og kendskab til hver enkelt borger, så de kan hjælpe, selvom den demente modsætter sig," siger Karen Stæhr.

Et forskningsprojekt, der blandt andet er lavet af Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, viser, at også antallet af ældre indvandrere med demens vil stige markant de næste år.

Også denne gruppe af demente vil komme til at give en række udfordringer i sundhedsvæsenet og plejesektoren. Det mener neuropsykolog ph.d. Rune Nielsen, som er leder af den danske del af forskningsprojektet. Ifølge ham skal der tænkes i alternative plejemodeller til de ældre indvandrere med demens, og dermed skal der også afsættes mere tid af til området. Han fortæller i en pressemeddelelse, hvad udfordringerne i arbejdet med denne gruppe af mennesker er:

"For det første er ældre indvandrere generelt mindre tilbøjelige til at søge læge i forbindelse med hukommelsesproblemer. For det andet har sundhedsvæsnet ofte svært ved at diagnosticere de, som faktisk søger hjælp på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Og for det tredje har vi i Danmark ingen særlige plejetilbud, der tilgodeser de ofte anderledes behov hos de ældre indvandrere, som faktisk får stillet en demensdiagnose."

Karen Stæhr fra FOA mener, at de danske politikere skal forholde sig til problematikken og ikke undskylde tidsmanglen med, at de ældre bliver friskere.

"Selvom nogle ældre bliver friskere, så bliver stadig flere demente," siger hun.

Det stigende antal af demente skyldes, at middellevealderen bliver højere hos danskerne og en voksende ældrebefolkning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.