Den retlinede modstandsmand

95 år lørdag: Jørgen Kieler har i bøger og foredrag fastholdt sin modstand mod samarbejdspolitikken under den tyske besættelse.

Artiklens øverste billede
Jørgen Kieler har gjort en fornem medicinsk karriere. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Fhv. overlæge, dr.med. Jørgen Kieler er én af frihedskampens store skikkelser med høj personlig integritet og civilcourage. Han optrådte efter Besættelsen som den moralske stemme, der tordnede mod samarbejdspolitikken, som han fandt skamløs og gik i rette med den nye generation af forskere med et andet syn på de fem mørke år. Disse akademikere plæderede for samarbejdspolitikkens nødvendighed, men Jørgen Kieler slog fast:

»Samarbejdspolitikerne og værnemagerne havde blod på hænderne, og det var ikke nemt for modstandsbevægelsen at sikre Danmark en plads blandt dem, der havde kæmpet mod Hitlers barbari.«

Jørgen Kieler stammer fra et borgerligt lægehjem i Horsens, hvor det var naturligt at gå til modstand mod de ubudne gæster fra syd uanset prisen. Familiemedlemmerne fandt det uværdigt at blive overfaldet og se passivt til.

Fanget af tyskerne

Mens Jørgen Kieler læste medicin i København, meldte han sig som frivillig, da den finsk-sovjetiske vinterkrig brød ud, men afvistes, fordi han ikke havde aftjent sin værnepligt. I stedet fik han 1942-43 kontakt til organisationen Frit Danmark og kom efter at have deltaget i redningen af de danske jøder til modstandsgruppen Holger Danske, hvor han udførte sabotagearbejde.

Under et forsøg på at torpedere to maskinfabrikker i Aabenraa i 1944 gik det galt. Jørgen Kieler, hans bror Flemming, far og to søstre endte i tyskernes varetægt. Efter ophold i Vestre Fængsel og i Frøslevlejren deporteredes Jørgen Kieler til kz-lejren Neuengamme og kort efter til lejren Porta Westphalica. I april 1945 returnerede han i stærkt svækket tilstand med Bernadottes hvide busser til Danmark.

Jørgen Kieler restituerede sig, tog medicinsk eksamen i 1947 og engagerede sig fagligt som en fremtrædende kræftforsker og en ivrig debattør om oplevelserne under og konsekvenserne af Besættelsen. I bøger og foredrag har han fremført sine synspunkter og æret sine døde kammerater. Han har bidraget til udforskningen af det såkaldte kz-syndrom.

Efter hospitalsturnus var Jørgen Kieler assistent ved Radiumstationen i Aarhus, og i et år arbejdede han på Memorial Center for Cancer & Allied Diseases i New York, før han i 1954 fik chefposten på Fibiger Laboratoriets Biologiske Afdeling i København og publicerede løbende sine resultater.

Bar ikke nag

Jørgen Kieler bar i efterkrigstiden ikke nag, men gik konstant i rette med dem, der priste samarbejdspolitikken og nedtonede frihedskæmpernes livsfarlige indsats.

Han er tildelt en række æreslegater, bl.a. Ebbe Muncks Hæderspris, Neye Fondens Æresmedalje og Norges Forsvarsforenings Hæderstegn, og han er æresmedlem af Dansk Selskab for Cancerforskning.

Jørgen von Führen Kieler, dr.med., fhv. overlæge, Hørsholm.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.