Han er DSB’s svar på tiltale

60 år i dag: Bjørn Wahlsten har ført rejsekortet ud i hænderne på danskerne. Hvem skulle ellers gøre det?

Artiklens øverste billede
Siden 2008 har Bjørn Wahlsten været administrerende direktør for Rejsekort A/S. Privatfoto

Bjørn Wahlstens rolle hos DSB gennem 40 år svarer lidt til Frank Underwoods rolle i ”House of Cards”.

Wahlsten bliver beskrevet som en problemknuser, der har styr på opgaverne, og som en statistiker, der har styr på tallene. Det er ham, de overordnede ringer til, når der skal laves en lige vej gennem labyrinten.

De ringede til ham i 1997, da DSB’s navn og køreplaner skulle kobles sammen med Storebæltsforbindelsen. De ringede til ham i 2004, da DSB lagde billet ind på en strækning i Storbritannien. De ringede til ham i 2006, da skinnerne blev skøre i sommervarmen og skabte vrede på perronerne, og de ringede til ham i 2008, da Rejsekortet rimede mere på skandale end på smart.

Siden har Bjørn Wahlsten været direktør for Rejsekort A/S og forsøgt at gøre, hvad han altid gør: Han snakker grundigt med passagererne og giver sine medarbejdere tal, statistiker og masser af coaching at arbejde ud fra.

Sådan har det været helt fra begyndelsen. I 1975 fik han som cand.polit. ved Københavns Universitet en studieplads i DSB’s personaleplanlægningskontor, hvor han under et statistikkursus mødte den daværende personaleudviklingschef. Det førte til en deltidsansættelse efter endt eksamen.

Søvnløse nætter

Derfra gik det kun fremad. I slutningen af 1970’erne fik Bjørn Wahlsten ansvaret for DSB’s HR-afdeling, i midten af 1980’erne blev han vicepassagerchef, så chef for godstrafikken, så fjernrejsechef, så divisionschef for DSB Intercity, så direktør for DSB Passagertog og så adm. direktør for Rejsekort A/S.

Det sidste skete oven på den øjeblikkelige fyring af den hidtidige direktør, Niels Clemmensen, der oplevede store forsinkelser med den elektroniske afløser for papklippekortet midt i en tid, da DSB sukkede efter sine IC4-tog og havde svært ved at få noget som helst til at ankomme til tiden.

»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kostede nogle søvnløse nætter, da tanken om mig som ny direktør for Rejsekort A/S opstod,« sagde Bjørn Wahlsten i 2008 til DSB’s interne blad.

Der var skam også nok at tage fat på. Som det første bad han trafikselskaberne bag rejsekortet om flere penge, færre individuelle krav og ekstra tålmodighed, og for det andet lagde han pres på den franske leverandør af softwaresystemet.

Årets it-fuser

Alligevel gik der yderligere fem år – fra 2008 til 2013 – før rejsekortet og dets blå standere for alvor blev rullet ud på perronerne.

På det tidspunkt havde det store projekt for længst skrevet sig ind på listen over offentlige it-skandaler. Bjørn Wahlstens rolle anno 2014 består derfor mest af alt i at forsvare rejsekortet mod alle tænkelige og utænkelige former for kritik.

Det er lykkedes til en vis grad. Rejsekortet blev i 2013 kåret til årets it-fuser af Computerworld, men Bjørn Wahlsten fik takket være sit kradse vinderinterview blødt magasinets beskrivelse af fadæsen op. På samme måde har han igen og igen talt om fortræffelighederne ved det nye system og peget på, at 2 mio. kunder nu har købt kortet.

Bjørn Lindegård Wahlsten, adm. direktør, København.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.