Nøglebørn, curlingbørn og bowlingbørn

Mange opdragelses- metoder resulterer i mange pudsige navne. Vi har brug for begreberne til vores egen selvforståelse, siger en børneforsker.

Artiklens øverste billede
urlingbørn, helikopterbørn, bowlingbørn. Men hvorfor har vi så travlt med at give forskelligt opdragede børn forskellige navne?

Kært barn har mange navne. Curlingbørn, helikopterbørn, bowlingbørn. Men hvorfor har vi så travlt med at give forskelligt opdragede børn forskellige navne?

»Man har altid fundet på navne til børn, som har været særlige,« siger Grethe Kragh-Müller, børneforsker og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

»Det hænger også sammen med den samfundsmæssige udvikling. Vi lever på nogle andre måder – og når vi både lever på andre måder og er sammen med vores børn på andre måder, står vi pludselig og ser på noget, som vi ikke har ord for. Og så kalder vi det noget for bedre at kunne forstå det og finde ud af, hvordan vi skal forholde os til det,« siger hun.

Det var nemmere før

Tidligere var det nemmere, forklarer Per Schultz Jørgensen, som er professor i socialpsykologi, børneforsker og tidligere formand for Børnerådet. Der var nemlig én tilgang til børneopdragelse. Den traditionelle.

»I gamle dage var traditionen der, og den tradition gik i arv. Man opdrog, som man selv var blevet opdraget,« forklarer han.

»Men i dag er vi meget i tvivl om, hvordan vi skal være som forældre. Vi står på en åben boldgade, hvor vi har brug for coaches og psykologer og pædagoger og eksperter og udsagn og artikler og bøger, fordi traditionen ikke er der mere. Derfor kommer de her forskellige tolkninger, som vi har brug for til vores selvforståelse,« siger han.

Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, er enig. Han understreger, at der godt nok altid har været bølger og tendenser inden for opdragelse.

»Det kan man se historisk – det pendulerer lidt og går nærmest fra den ene grøft til den anden. Når der eksempelvis er rigtig mange børn, der har oplevelser med en meget fri opdragelse, så kommer der en modvilje,« siger han.

Opdragelse genopfindes

Men på grund af samfundsudviklingen går det hele nu meget hurtigere, forklarer han. Derfor føler forældre nu hele tiden, at de skal genopfinde opdragelsen.

»Det hele er meget, meget mere famlende. Det er slet ikke så simpelt længere,« siger han.

Derfor søger forældre nu viden overalt, forklarer familieterapeut Pia Beck Rydahl. I bøger, på tv, på internettet. Og alene den mængde stof, der ligger på området, kan bekymre forældre, siger hun.

»Det, at man kan læse sig til at blive forælder, skaber meget usikkerhed,« siger Pia Beck Rydahl.

Men der er ingen tegn på, at hverken antallet af navne eller mængden af stof om opdragelse bliver mindre, mener hun.

»Det går hurtigere og hurtigere. Generelt siger man jo, at det, der før tog 25 år, kun tager 10 år i dag. Det påvirker også bølgerne inden for opdragelse,« siger Pia Beck Rydahl.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.