Sundhedsstyrelsen undersøger vagtlæge, der tog grueligt fejl

Læge, der overså livstruende faresignaler, bliver måske straffet.

En 36-årig fynsk kvinde fik den 27. marts trykkende smerter i brystet og en summen i kroppen og vækkede sin kæreste.

Sammen ringede de til vagtlægen, som mente, at der måtte være tale om en virus. På vagtlægens anbefaling tog kvinden noget smertestillende. En time efter lå hun livløs på badeværelsesgulvet ramt af en blodprop. Kvinden blev erklæret død i ambulancen på vej til hospitalet.

Episoden får nu Sundhedsstyrelsen til at gå ind i sagen. På foranledning af Region Syddanmark vil Sundhedsstyrelsen nu tage sagen op og vurdere, om der er grundlag for at iværksætte sanktioner i forhold til den pågældende læges virksomhed.

Patienter skal have tillid

Det vækker glæde hos Bo Liberbren fra Venstre, der er formand for Sundhedssamordningen i Region Syddanmark.

"Jeg er meget tilfreds med at sundhedsstyrelsen tager sagen op, for vi vil rigtig gerne have, at patienterne har tillid til de mange dygtige læger, der bemander vores lægevagt. Vi anerkender, at konsultationer over telefonen er en svær disciplin, men vi mener, at der er belæg for, at Sundhedsstyrelsen går ind i sagen," siger han.

Som en del af dette vil regionen have mulighed for selvstændigt at kunne suspendere en læge fra lægevagten under behandlingen af alvorlig klagesag. Det vil være med til at sikre, at borgerne har tillid til lægevagtordningen.

Læge har taget fejl før

I 2008 var den pågældende vagtlæge ved at koste en patient livet, da han bad patienten "se tiden an" på trods af symptomer, der tydede på en blodprop i hjernen. Det fremgår af en kritik, der netop er offentliggjort af Patientombuddet.

En næsten identisk sag i forhold til den 36-årige kvinde fra Glamsbjerg, hvor der dog var tale om en blodprop i hjertet og ikke hjernen. Og i 2008 døde patienten ikke, ligesom Regina, men fik alvorlige mén som følge af vagtlægens vurdering.

Alligevel arbejder han videre, så længe han ikke er dømt for noget, fortæller vagtchef Ole Holm-Thomsen til Fyens Stiftstidende.

Patiensforeningen: Parker vagtlægen

Patientforeningen mener dog, at der skal være mulighed for at parkere vagtlægen, så længe sagen står på.

"Han bør kunne parkeres i den periode. Hvor omfattende det skal være, skal jeg ikke kunne sige. Vores mål er bare at beskytte patienterne," siger landssekretær i Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde.

Brug for ny overenskomst

I forlængelse af den ulykkelige sag fra Fyn ønsker Region Syddanmark nu at få mulighed for at stille kvalitetskrav til lægerne i lægevagten.

"Sagen har vist, at der er brug for en ændring af overenskomsten med lægerne, så vi som region selvstændigt har mulighed for at stille kvalitetskrav til vagtlægerne. Det kan vi ikke i øjeblikket, men det er uden tvivl et punkt, som vi vil arbejde videre med," siger Bo Libergren.

Den afdødes familie har klaget til patientombuddet, hvor sagen skal afgøres.

Læger kritiserer afvisning

Flere læger kritiserede i weekenden i Fyens Stiftstidende vagtlægens håndtering af sagen. Der skulle være blevet ringet efter en ambulance, så snart et symptom som trykken for brystet blev nævnt, siger de.

"Hvis du har trykken og smerter i brystet, er det en blodprop, indtil andet er bevist," siger specialist i intern medicin og kardiologi Jørn Bech Laursen til Fyens Stiftstidende.

Han blev bakket op af speciallæge Henrik Nielsen, der fortæller, at 99 ud af de 100, der ringer ind med trykken i brystet, blot er ramt af forkølelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.