Pas på: Kæmpehvepse på vej op gennem Danmark
I takt med, at klimaet bliver varmere, ses stor gedehams oftere i området.
Normalt skal man holde nallerne væk, når man møder en stor gedehams. Men naturvejleder Steen Hedrup fra Økolariet tager her chancen med en, der er fundet i Fredericia. Det gør han med rolig hånd, for den er nemlig død.
Stor gedehams er en overdimensioneret hveps. I det hele taget er ordet hveps en populær-betegnelse for flere arter af gedehams. Og denne her er - som navnet antyder - større end normalen.
"Stor gedehams lever typisk længere mod syd i Europa. Men på grund af det varmere vejr er deres leveområde rykket længere mod nord. Grænsen ligger nu nord for Trekantområdet. Derfor ses de oftere lokalt," siger han og puffer til den godt fire centimeter lange hveps.
"Den store gedehams kan kendes på flere måder. Dels ved, at den er meget stor. Dels ved, at den er brunlig hen over ryggen, nær vingerne. Og dels ved den lyd, de giver, når de flyver. De brummer dybt. Dybere end en humlebi," siger han.
KLIK HER og bliv ven med Lokalavisen.dk på Facebook, og få vores tophistorier på din væg
Brutale stik
Lige som andre hvepse kan stor gedehams være temmelig agressiv - i hvert fald mere agressiv end bier.
"Husk på, at vi gennem generationer har fremavlet bier - blandt andet med øje for, at de skal være fredelige. Det har vi ikke gjort med hvepse. Så derfor skal man passe på med hvepsene," siger Steen Hedrup.
Stor gedehams har et kraftigt stik, der svarer til fire-fem almindelige hvepsestik. Og ligesom en almindelig hveps kan de stikke igen og igen.
"Hvis man forsøger at fjerne et bo, kan sværmen angribe, som vi kender det fra tegnefilm. Og så er man i reel fare. Især hvis man er allergiker," siger Steen Hedrup, der selv er stødt på et bo fem-otte meter oppe i et træ i en skov. Dengang var han nødt til at tage flugten, mens sværmen cirklede rundt om træet.
Stor gedehams lever mest i naturen, hvor de for eksempel flytter ind i en hul træstamme eller et gammelt spættebo. Men de kan også flytte ind i en hulmur eller på et loft.
Hårrejsende video: Edderkoppekuld myldrer frem
Deres bo er ikke altid rundt som et normalt hvepsebo.
De er rovdyr, der kan tage andre insekter - For eksempel flyer. De kan også spise døde artsfæller, og de kan sågar spise kød fra et kadaver i skoven eller ved vejkanten.
I foråret/forsommeren kan man støde på en dronning, der leder efter et sted at etablere et nyt bo.
"Dronningen er cirka dobbelt så stor som de andre. Hvis man støder på sådan en derhjemme, er der risiko for at få et bo. Og så gælder det om at klaske den. Hårdt," siger naturvejlederen.