Danskerne: Hårdere straffe til medierne

To af tre danskere mener, at medierne bør straffes hårdere ved brud på love og presseetiske regler.

Artiklens øverste billede

Danskerne lægger meget kraftigt afstand til medierne på baggrund af Se og Hørs brug af ulovlige metoder til at indhente informationer.

Godt 68 pct. af danskerne siger, at medierne ikke straffes hårdt nok ved overtrædelse af lovgivningen og de presseetiske regler, og næsten 70 pct. siger, at det skal være muligt at lukke et medie, der har overtrådt lovgivningen groft.

Det viser en meningsmåling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten på baggrund af sagen om Se og Hørs brug af ulovlige metoder til at skaffe oplysninger om kendte og kongelige ved hjælp af bl.a. en kilde i Nets.

Meningsmålingen viser, at danskerne er meget skeptiske over for medierne.

Næsten 50 pct. af de adspurgte har den opfattelse, at det er en udbredt praksis hos medierne at bruge ulovlige metoder til at skaffe nyheder.

Svarene i målingen er enslydende, uanset hvilke partier de adspurgte vil stemme på, og retsordførere i Folketinget siger i deres kommentarer til målingen samstemmende, at de er parate til at øge strafferammerne over for medier, der bryder loven eller de presseetiske regler.

Formanden for Retsudvalget, SF’eren Karina Lorentzen:

»Vi skal lave nogle sanktioner, der er så markante, at de har en præventiv virkning over for medierne. Det er på tide at få strammet op.«

Hverken Dansk Journalistforbund eller Danske Medier, der er brancheorganisation for alle danske medier, mener, at medierne generelt står med noget problem, men peger på, at det kun er Se og Hør, der gør det.

Medierne har et problem

Men medieforsker og lektor i journalistik ved Roskilde Universitet Mark Ørsten advarer medierne mod at ignorere befolkningens markante kritik af pressen, sådan som den kommer til udtryk i meningsmålingen.

»Medierne har et stort oplysningsarbejde foran sig. Undersøgelsen her viser, at befolkningen generelt er ret mistroisk over for historier, som den ikke kan gennemskue, hvordan er tilvejebragt. Det er blevet et politisk område, og hvis ikke medierne selv kommer på banen, sætter politikerne dagsordenen,« siger Mark Ørsten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.