Sidste år faldt antallet af indbyggere i Danmark med 789 personer, hvis man alene foretager en optælling af borgere med dansk oprindelse.
Men da antallet af indvandrere og efterkommere samtidig voksede markant, endte 2013 med en befolkningstilvækst på 24.607.
Det fremgår af et svar fra Indenrigsministeriet til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik, som også viser, at set over en femårig periode fra 2009 til 2013 udgør udlændinge 86 pct. af hele befolkningstilvæksten på 115.000.
Tilgangen af udlændinge fordeler sig næsten ligeligt mellem personer fra ikkevestlige og vestlige lande.
Opgørelsen får forskningsleder Torben Tranæs fra Rockwoolfondens Forskningsenhed (RFF) til at opfordre politikerne til at øge integrationsindsatsen, da tendensen vil forstærkes i fremtiden:
»Derfor er det afgørende, at indvandrere udefra hurtigst muligt kommer i arbejde, og at efterkommere effektivt uddannes og integreres,« siger Torben Tranæs, der henviser til beregninger fra RFF, som viser, at 5.000 ekstra indvandrere fra ikkevestlige lande med det nuværende integrationsniveau vil koste 2,1 mia. kr. årligt.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, at udviklingen bør føre til stramninger i udlændingepolitikken – ikke mindst i forhold til den ikkevestlige indvandring.
»Hvis vi ikke får rettet op på det, får det katastrofale følger for vores muligheder for at holde sammen på vores land,« siger Martin Henriksen, der også gerne vil have begrænset den vestlige indvandring, som inkluderer de nye EU-lande fra Østeuropa.
Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann, afviser, at der er behov for stramninger.
»Vi har i forvejen en af de mest restriktive indvandringspolitikker i Europa, fordi vi har sagt, at vi skal være i stand til at kunne integrere dem, der kommer,« siger hun.
