HK bruger nøgne kroppe som reklamesøjler for elevpladser

Reklamen rammer helt forkert, mener kommunikationsrådgiver, der kalder den useriøs.

Artiklens øverste billede
Sådan forsøger HK Ungdom at skabe opmærksomhed om praktikpladser. En ekspert undrer sig over metoden.

"Ta' mig - det er lettere end du tror"

Sådan lyder HK Ungdoms kampagne, der skal skabe opmærksomhed om elevpladser. Teksten bliver suppleret med to billeder - et af en nøgen mand og et af en nøgen kvinde, der holder et skilt foran sig, hvor der står, at de søger en elevplads.

Annoncen bliver mødt med kritik af kommunikationsrådgiver Henrik Byager, der kalder den både halvsexistisk, useriøs og forfejlet.

Ender det forkerte sted

"Den opmærksomhed, som man skaber med reklamen, ender det forkerte sted. Den er ikke måden at skabe positiv opmærksomhed omkring et alvorligt emne som elevpladser," siger Henrik Byager.

Han kan godt forstå, at HK Ungdom gerne vil skabe opmærksomhed og debat om manglende elevpladser, som Henrik Byager mener, er et alvorligt samfundsproblem. Derfor bliver annoncen også mødt med hovedrysten fra kommunikationsrådgiveren, fordi den slet ikke rammer den rigtige tone.

"Reklamen er ikke særligt begavet eller goodwill-skabende. Billedet og teksten sender aspirationer mod sexisme, når man skriver 'tag mig' og samtidig bruger et billede af en bar krop. Reklamen sender et forkert signal," siger han.

Hyklerisk figenblad

Henrik Byager mener, at reklamen i stedet for at generere opmærksomhed om elevpladser skaber debat om, hvorvidt man skal skabe seksuelle associationer og afklædte, yngre mennesker for at få opmærksomhed. Derfor synes han ikke, at den er særligt originalt, innovativt eller perspektivrigt.

Jyllands-Posten har snakket med HK, som henviser til HK Ungdom. Her vil formand for HK Ungdom, Freja Rocks, ikke svare på, hvorfor organisationen har valgt at bruge nøgne reklamesøjler. Hun skriver i en mail, at målet med kampagnen er at vise, at unge uden en elevplads er sårbare. Men det er ikke det budskab, som annoncen kommer med, mener Henrik Byager.

"Jeg tror ikke, at den her kampagne skaber nogen ekstra praktikpladser, og det med at bruge argumentet om sårbarhed er et hyklerisk figenblad, for det er ikke det, annoncen udstråler. Kvinden ser ikke sårbar ud, tværtimod. Reklamen kunne lige så godt have været for Cult Shaker eller et realityprogram på TV3. Sådan nogle reklamer minder om pjat og pop, så HK’s reklame mangler et svirp med halen for at virke seriøs," siger Henrik Byager, som også mener, at reklamen taler ned til HK Ungdoms medlemmer.

Han peger på, at HK i stedet burde have rettet skytset et andet sted hen.

"HK kunne have skabt noget debat og ravage ved f.eks. at kritisere erhvervslivet eller politikerne for ikke at gøre nok for at skabe elevpladser. De kunne have lavet en begavet, farlig form for kommunikation, men det her er ikke farligt, for der er ikke noget debatsprængstof i den, udover om hvorvidt det er i orden at bruge en nøgen krop som reklamesøjle, og det er jo ikke budskabet,” siger Henrik Byager.

Nøgen reklamesøjle har tidligere kritiseret hotpants

Den kvinde, som HK har valgt som ansigt på deres kampagne, er 19-årige Julie Frølich. For en måned siden stillede hun op til demonstration mod burgerkæden Hot Buns i København, som reklamerer for deres produkt med letpåklædte kvindelige tjenere.

Julie Frølich mener dog ikke, at man kan sammenligne de to kampagner med hinanden. Til avisen.dk forklarer hun, at hun stiller op i HK's reklame, fordi hun er nervøs på vegne af hendes generation, der mangler praktikpladser.

Hun mener, der er stor forskel på at gå i hotpants og servere burgere og så stille op uden tøj på i en viral annonce.

"Vi har gjort det her for at skabe lidt røre i andedammen, og det må man sige, at vi er lykkedes med. Jeg synes, kritikken af annoncen er gammeldags. Det er bare lidt bar mave. Vi er ikke nøgne," siger hun.

Formand har ingen kommentar

HK har tidligere lagt billeder af både den nøgne kvinde og den nøgne mand på sin Facebook-profil, men de er nu slettet.

Jyllands-Posten har kontaktet HK Ungdoms formand, Freja Rocks, for at spørge, hvorfor billederne er slettet fra Facebook, og hvor mange elevpladser, HK regner med at skabe med kampagnen, men formanden vil ikke svare på spørgsmålene.

Kampagnen bliver blandt andet lavet som postkort, der skal deles rundt til 1. maj i Fælledparken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.