Flere unge indvandrere gør oprør

Stadig flere unge med indvandrerbaggrund vil ikke indordne sig under forældrenes krav om, hvem de skal giftes med, hvordan de skal gå klædt, og at de ikke må have en dansk kæreste.

Det konkluderer Anita Johnsen, leder af Rehabiliteringscenter for etniske unge i Danmark på baggrund af et rekordstort antal henvendelser til centret i fjor. I 2013 modtog centeret 227 henvendelser fra unge, der søgte hjælp pga. familiens pres og trusler – en tredobling i forhold til 2006.

»Jeg ser et aktuelt oprør hos ungegruppen med indvandrerbaggrund. De vil simpelthen ikke finde sig i, at forældrene vil bestemme, hvem de må være sammen med, og hvad de må og ikke må. Jeg tror ikke på, at der som sådan er kommet flere unge, som er blevet sat under pres. Når antallet af henvendelser stiger, tror jeg, at det skyldes, at de unge har fået mod til at turde henvende sig de steder, hvor det er muligt at søge hjælp.«

Opgør med ære og skam

Af centerets 2013-statistik fremgår det, at der sidste år var 25 piger, som henvendte sig pga. trussel om tvangsægteskab, mens 11 ville bryde ud af et eksisterende tvangsægteskab. Dertil kom en lang række henvendelser på baggrund af trusler fra familien, vold og social kontrol, eksempelvis i form af krav om, at den unge ikke måtte have en dansk kæreste. Centeret, der finansieres via bl.a. de såkaldte satspuljemidler fra Folketinget, skal rådgive unge og give ophold til unge, der flygter fra bl.a. tvangsægteskab og såkaldt æresrelateret vold.

Anita Johnson vurderer, at stadig flere unge nægter at underlægge sig en kultur, som forældrene har taget med sig fra deres hjemland.

»De unge er begyndt at tage afstand fra deres forældres opfattelse af begreber som ære og skam. Unge piger tør nu spørge deres far: Er det en ikke større skam for familien, at din datter er ulykkelig, fordi du har tvunget hende til at gifte sig med en mand, hun ikke ville have, end at du skammer dig over, at hun er gift med en mand, som hun er lykkelig med, men som du ikke har valgt?«

Ifølge Anita Johnsen er der lang vej igen for integrationen:

»Jeg ser familier, som man ville mene, var velintegrerede, fordi de taler dansk, går vestligt klædt, har en uddannelse, men som så pludselig begynder at slå løs på deres børn, fordi de vil holde fast i tudsegamle æresbegreber fra deres hjemland.«

Unge ved de kan få hjælp

Susanne W. Fabricius, der er leder af rådgivningen og en hotline om æresrelaterede konflikter under Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, mener, at det er for tidligt at tale om et decideret ungdomsoprør blandt de unge med indvandrerbaggrund.

»Men der er bevægelser, og der er flere unge, der gør op med disse forhold, fordi de ved, at det kan de faktisk godt få hjælp til, og at det ikke er o.k. at blive begrænset på den måde,« siger Susanne W. Fabricius.

Svært at hjælpe ung kvinde

Jyllands-Posten beskrev i går, hvordan en kvinde, Kefah Abdelghani, i 2002 som 15-årig blev sendt ud af Danmark for at blive tvangsgift med en 30 år ældre, voldelig mand i Jordan. I fjor flygtede hun fra manden og søgte, sammen med sine fem børn, asyl i Danmark. Alle instanser, dvs. Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet og Flygtningenævnet, har afvist hendes asylansøgning, og hun vil nu blive sendt tilbage til Jordan.

Ifølge Anita Johnson er det et eksempel på, at det er vanskeligt at hjælpe unge, når de først er sendt ud af landet.