35-årig kvinde stukket i halsen på kollegium

Politiet har sigtet en mand for drabsforsøg efter knivstikkeri i Albertslund.

En 35-årig kvindes tilstand vurderes som stabil efter at have været kritisk, efter at hun er blevet stukket i halsen med en kniv i en kollegielejlighed i Albertslund.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, Jens Møller, til Ritzau.

Han fortæller, politiet har anholdt en 25-årig mand i forbindelse med knivstikkeriet. Han er sigtet for drabsforsøg og vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Offer kan afhøres i eftermiddag

Kvinden, der er blevet stukket ned, blev hentet af en ambulance og kørt til Rigshospitalets Traumecenter. Kvindens tilstand er dog så stabil, at politiet regner med at kunne afhøre hende i eftermiddag.

Jens Møller ved endnu ikke, om kvinden kender manden, der er anholdt i forbindelse med overfaldet. Det var en forbipasserende på gaden, som anmeldte den dramatiske episode til politiet.

"Anmelderen ser kvinden komme ud på gaden stærkt blødende fra halsen. Da vi kommer til stedet, er forurettede der, men ambulancen er ikke kommet endnu," fortæller Jens Møller til Ritzau.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen