Havål fanget i Øresund

En kæmpe havål blev i morges hevet i land på Vedbæk Havn.

Artiklens øverste billede

Max Christensen fik sig noget af en overraskelse, da han i morges rutinemæssigt hev garnet ind på kutteren Jamik.

Det var nemlig ikke de vante fisk, som gik i nettet, men i stedet en 21 kg tung havål. Og fisken blev hurtigt transporteret fra Øresund til Vedbæk Havn, hvor fiskerne stolt viste fangsten frem.

"Først troede vi, at det var et marsvin, og så da den kom mere til syne, troede vi det var en lange," siger fiskeren til Frederiksborg Amts Avis.

Kun overgået af Rungsted-ål

Og pga. dens størrelse skal den ikke besøge et frokostbord i den nærmeste fremtid. I stedet har den nu fået et hjem i Øresundsakvariet i Helsingør.

Ålen så ud til at finde sig godt til rette i sine nye omgivelser.

Havål kan blive over 100 kg tunge, men ses sjældent i dansk farvand.

Dog fik en nordjysk fisker så sent som i januar ligeledes en stor havål i nettet. Den var 2 meter lang og vejede 28 kg, og blev efterfølgende købt af den lokale fiskerestaurant, Snerlen, hvor den blev serveret som en del af den britiske ret fish'n'chips.

Bodil jagede ålen

Akvariechef hos Øresundsakvariet mener, at havålen må have været på besøg i området, da vandet er for lavt til, at havål ellers kan trives der.

"Jeg kunne forestille mig, at ålen er kommet ind i Øresund efter stormen Bodil, som har trukket fiskene både fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ind i de indre danske farvande," siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen