Vintervejret var ekstremt over hele verden

Er klimaforandringer skyld i oversvømmelser, storme, hedebølger og skovbrande?

Artiklens øverste billede
Sådan så det ud under oversvømmelserne i Storbritannien.

Vinteren 2013-2014 har været ekstrem på mange måder.

Det slår The World Meteorological Organization fast.

Både på den nordlige halvkugle, hvor vi har haft vinter, har der været en række usædvanlige vejrtilstande, men det har der også på den sydlige halvkugle, hvor december, januar og februar er lig med sommer.

På verdensplan var vinterens gennemsnitstemperatur den ottende højeste, der er målt, med et gennemsnit på 0,57 grader over det 20. århundredes gennemsnit på 12,1 grader celsius. 

Lun Danmark

I Danmark fik vi en del regn og blev som bekendt ramt af en orkanagtig langvarig storm d. 5.-6. december. Den hvide jul udeblev, og december blev faktisk den næstvarmeste siden 1874, mens januar blev den januar med næstmindst solskin siden 1920. Også februar blev en af de varmeste siden 1874 i Danmark, skriver DMI.

Vinteren i Danmark bød på 20,3 frostdøgn, hvor gennemsnittet er 53 døgn.

Alt i alt havde Danmark den femtevarmeste vinter, siden man begyndte at  lave landsdækkende temperaturmålinger i 1874.

Men en lun dansk vinter er langt det eneste usædvanlige, der har været set i vintermånederne.

Oversvømmelser

Storbritannien havde sin mest våde vinter, siden man begyndte de nationale registre i 1910. Og nye rekorder blev sat flere steder. Blandt andet faldt der dobbelt så meget nedbør som normalt i den sydøstlige og centrale del af England. Det våde vintervejr skyldtes hovedsageligt dominerende vestenvinde, som bragte mild luft ind fra Atlanterhavet.

Det våde vejr skabte som bekendt oversvømmelser og problemer flere steder i Storbritannien.

Frankrig blev ramt af gentagne stormfronter, og der faldt 40 pct. mere nedbør end normalt, rapporterer The World Meteorological Organization. Bretagne har f.eks. ikke fået så meget nedbør siden 1959, og det skabte oversvømmelser flere steder i Frankrig, som havde den andenvarmeste vinter siden 1900.

Også Italien blev ramt af oversvømmelser som følge af rekordmeget regn.

Varme i nord

I Sverige var minimumstemperaturerne i marts usædvanligt høje. I Uppsala blev det f.eks. aldrig koldere end minus 6,2 grader celsius. 

I Finland havde man det andenvarmeste februar, der nogensinde er målt.

Her lå temperaturerne på 6-8 grader varmere end normallen, og nogle steder i Finland var det hele 9 grader varmere end normalt i februar.

Blue Mountains nær Sydney var ramt af voldsomme skovbrande.

Ekstremer i Rusland

I Rusland bød vinteren på både usædvanlige varme og ekstrem kulde. Både november og december satte russiske varmerekorder.

Det betød, at snedækket var op mod 50 dage forsinket i den europæiske del af Rusland, mens det var op mod 30 dage forsinket i den asiatiske del af Rusland.

Mens den første halvdel af januar var usædvanlig varm i det østlige Rusland, så var anden halvdel af måneden usædvanlig kold. Her faldt temperaturerne til -52 grader i den nordøstlige del af Rusland.

Varmerekord og frost i USA

Alt i alt oplevede USA en koldere og mere tør vinter end gennemsnittet, meddeler U.S. National Atmospheric Oceanic Administration.

Det står i skarp kontrakt til de fleste vintre de seneste par årtier, hvor temperaturerne har været varmere end gennemsnittet i det 20. århundrede.

Kulden i USA betød, at 91 pct. af the Great Lakes var frosset til ved begyndelsen af marts. Ikke siden 1979 har så stor en del af søerne været frosset til.

Mens USA generelt oplevede en koldere vinter end normalt, så var det varmere nogle steder. Californien satte f.eks. varmerekord.

Rekorder i Kina og Japan

I Kina var den gennemsnitlige temperatur en halv grad højere end normalt.

Men 96 vejrstationer rapporterede om ekstreme temperaturfald over blot et døgn. Og 16 vejrstationer satte rekord i antal dage uden nedbør. I Gansu oplevede man således 163 dage uden nedbør.

Og i Japan faldt der i februar rigtig meget sne. 18 vejrstationer målte de største snedybder nogensinde, og i Tokyo var snedybden 27 cm.

Tokyo har ikke fået så meget sne på en gang i 50 år, som man fik i februar.

Rekordvarmt i Australien

2013 blev det varmeste år, der er målt i Australien. Varmen var vedvarende og udredt hele året og førte til rekordhøje temperaturer og flere alvorlige skovbrande i Australiens sommerhalvår, som er vores vinterhalvår.

Meteorologer i Australien har forklaret, at en voldsom hedebølgepåvirkede store del af det centrale og østlige af Australien i slutningen af 2013 og i begyndelsen af 2014.

Derefter blev Australien ramt af en af de voldsomme flerdagshedebølger, hvilket påvirkede det sydøstlige Australien d. 13.-18. januar.

Men i februar faldt der mere nedbør end normalt i Australien.

Ekstremer i Afrika

Også i Afrika var vejret usædvanligt denne vinter.

I  Sahara så man f.eks. en række ekstreme hændelser.

Fra d. 20.-31. december modtog det centrale Sahara i alt 57 mm nedbør. Det skal ses i forhold til, at det årlige gennemsnit er 40 mm, og gennemsnittet for december ligger på 0,02 mm.

Den 30. januar faldt der sne i det centrale Sahara for første gang siden 2003.

I Zimbabwe førte kraftige regnskyld i januar til dødsflad samt at en række personer var nødt til at flytte.

Klimaforandringernes rolle

Men hvorfor har vinteren set så usædvanlig ud?

Ifølge The World Meteorological Organization kan enkelte vejrfænomener ikke bevise eller modbevise de globale klimaforandringer.

Vinteren kan også skyldes naturlige variationer af vejret. Blandt andet kan såkaldte planetariske bølger forstyre det atmosfæriske tryk og dermed vindmønstre på tværs af store geografiske områder. Disse ændringer kan resultere i helt andre temperaturer end normalt samt ekstrem nedbør på tværs af Atlanten.

Der er foretaget meget forskning af ekstreme vejrfænomener. Men der er  brug for mere forskning for at klarlægge årsagerne til et anderledes vejr, som det vi så denne vinter, skriver The World Meteorological Organization

Omvendt siger FN's særlige vejrorgan, Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, i en rapport, at mange af de ekstreme vejrbegivenheder i hele 2013 - som  supertyfonen Hayian i Filippinerne og uventet tørke i Australien - skyldes menneskeskabte klimaforandringer.

Michel Jarraud, som er generalsekretær for WMO, henviser til nye undersøgelser fra Australien og siger, at også ekstrem kulde i Europa og USA samt oversvømmelser i Indien, Nepal, Kina, Rusland og Centraleuropa er forvoldt af menneskeskabte klimaforandringer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.