Studerende: Niveauet vil falde

Danske Studerendes Fællesråd ryster på hovedet af Kvalitetsudvalgets forslag om en revideret bacheloruddannelse.

Artiklens øverste billede
Uddannelsesniveauet vil falde, hvis færre studerende kan komme direkte ind på en kandidatuddannelse, mener formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard.

Kvalitetsudvalgets forslag om blandt andet at mindske det direkte optag på kandidatuddannelserne og gøre bacheloruddannelsen et år længere end tilfældet er i dag bliver mødt med kritik fra Dansk Studerendes Fællesråd (DSF).

De mener, at kvalitetsudvalgets forslag vil føre til lavere uddannelsesniveau og samtidig ekskludere nogle studerende fra at tage en kandidatuddannelse.

Formanden for DSF, Jakob Ruggaard, kalder forslaget en ommer.

Nogle studerende vil blive smidt ud

"Jeg forstår ikke, hvordan man kan foreslå at smide to tredjedele af kandidatstuderende ud af systemet ved at begrænse det direkte optag af studerende," siger Jakob Ruggaard.

Han mener, at det generelle uddannelsesniveau i Danmark vil falde, hvis udvalgets anbefalinger bliver vedtaget af politikerne.

"Generelt set vil udvalgets forslag føre til mindre og dårligere uddannelse i Danmark, og det er vi selvfølgelig ikke interesseret i," siger formanden for DSF.

Godt med mange højtuddannede

Han frygter, at kvalitetsudvalgets forslag vil betyde, at de studerende ikke kan leve op til erhvervslivets krav til uddannelsesniveauet.

"Erhvervslivet efterspørger højtuddannede mennesker, og jeg synes, at det er godt, at vi uddanner så mange med en kandidat som muligt, så derfor giver det ikke rigtig mening at sige til mange, at de bliver nødt til at stoppe med at uddanne sig efter bacheloruddannelsen," siger Jakob Ruggaard.

"Forslaget fratager mange muligheden for at fordybe sig og blive klogere," siger han.

Bacheloruddannelsen er ikke så meget værd

Jakob Ruggaard afviser, at kvalitetsudvalgets forslag om at kombinere en kandidatuddannelse med erhvervsarbejde er den rigtige vej at gå, fordi han ikke tror på, at lige så mange studerende vil tage en kandidatuddannelse. Samtidig mener han ikke, at det ændrer det store på kvaliteten af bacheloruddannelsen at gøre den et år længere.

"Bacheloruddannelsen er ikke så meget værd mere, fordi mange har den. Det bliver ikke ændret ved at gøre den længere. Derfor er der brug for, at de studerende kan specialisere sig ved at tage en kandidat. Vi uddanner lige nu helt vildt mange dygtige og kvalificerede unge med en kandidatuddannelse, og jeg forstår ikke, hvorfor et kvalitetsudvalg kommer med foreslag, som mindsker kvaliteten af uddannelserne," siger Jakob Ruggaard.'

Han fortæller, at DSF har en liste med 44 forslag til forbedringer af uddannelserne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.