FAKTA: Derfor driver vi gæk med hinanden 1. april

1. april er dagen, hvor alt kan vise sig at være løgn. Men hvorfor må man lyve med fuldt overlæg på denne dag?

De fleste af os har nok prøvet at være lidt for godtroende den 1. april og som tak blevet kvitteret med et "aprilsnar". Men hvorfor lyver vi, så det hvisler den 1. april?

* Aprilsnarren menes at stamme fra Frankrig, hvor man i anden halvdel af 1500-tallet indførte et nyt kalendersystem.

* Nytår, der tidligere havde ligget ved påske, blev flyttet til januar, hvilket forvirrede traditionsbundne borgere.

* Dermed opstod der en mulighed for at narre folk ved at ønske dem "godt nytår" ved påsketid.

* Enkle kalenderkonservative nægtede at acceptere det nye system, og de fik tilnavnet "poissons d'avril", som på dansk betyder "aprilfisk".

* I begyndelsen handlede skikken om at få "offeret" til at handle, for eksempel at løbe et fiktivt ærinde.

* Aprilsnar har siden udviklet sig til en bredt accepteret selskabsleg, som især fascinerer børn og medier.

* En af de første aprilsnar i den danske presse så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.

* I dag har de fleste medier som regel en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - ét eller andet sted i spalterne eller i udsendelsen den 1 april.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen