Ledelsen af Europarådet, den såkaldte ministerkomité, skal nu tage stilling til en række fejl og kritikpunkter i den rapport om Danmark, som rådet udsendte i sidste uge. Desuden skal ministerkomiteen svare på, om det ikke vil være en god idé at lave en ny version af rapporten – uden fejl.
Det sker, efter Jyllands-Posten har gennemgået rapportens afsnit om racisme og fundet flere fejl og brug af gamle sager samt udlægninger af virkeligheden, som politikere og eksperter ikke kan genkende, herunder hovedkonklusionen om, at hadefuld tale og islamofobi er udbredt i Danmark,
»Jeg vil spørge ministerkomiteen, om den ikke synes, at man bør lave en ændret udgave af rapporten uden fejlene,« forklarer Venstremanden Michael Aastrup Jensen om sit kommende spørgsmål, der er at sammenligne med et § 20-spørgsmål i det danske folketing.
Researchtur til Danmark
Aastrup Jensen kan stille spørgsmålet, fordi han – udover at være folketingsmedlem for Venstre - er en af Danmarks repræsentanter i Europarådets parlamentariske forsamling.
Rapporten er lavet af Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks, som Venstremanden i øvrigt føler sig overbevist om havde skrevet konklusionen om dansk racisme, allerede før han i november sidste år var på researchtur i Danmark.
Europarådet holder til i den franske by Strasbourg, men er ikke en del af EU-systemet. Europarådet omfatter eksempelvis en langt større gruppe lande, herunder Ukraine og Rusland, der i øjeblikket er i en brandvarm konflikt.
»Det er da vigtigere at bruge tid på end at sidde og rode rundt i 10 år gamle læserbreve,« siger Michael Aastrup Jensen med henvisning til, at et af eksemplerne i rapporten er et læserbrev, som Pia Kjærsgaard (DF) skrev om somaliere og omskæring i 2003.
Ganske sobert
Enhedslistens repræsentant i den parlamentariske forsamling, folketingsmedlem Nikolaj Villumsen, deler ikke Venstres hårde kritik af Nils Muiznieks rapport:
»Det afgørende er i høj grad, hvilke konklusioner han drager. Og de, synes jeg faktisk, er ganske sobre,« siger Villumsen, der tilføjer:
»Danmark har, som medlem af Europarådet, bedt Europarådet om at holde øje med, hvordan situationen er i Danmark. Og at menneskerettighedskommissæren så påpeger, at der har været kritik af forskellige ting, det kan man jo ikke bebrejde ham for,« mener Nikolaj Villumsen, der nævner, at kommissæren kan have talt med flere kilder end dem, der er refereret i rapporten.
Rapporten peger bl.a. på, at myndighederne skal gøre mere for at retsforfølge udøverne af racisme, ligesom myndighederne bør øge borgernes bevidsthed om »grænserne for ytringsfrihed«.
Men Nikolaj Villumsen påpeger, at Danmark ikke er pligtig til at følge rapportens anbefalinger.
»Man skal huske, at det er en proces, der foregår, hvor kommissæren laver en rapport, regeringen svarer og så har man en løbende dialog - hvor vi i Danmark må beslutte, hvad vi tager af politiske konsekvenser af de ting, han finder frem til. På den måde er en rapport fra en menneskerettighedskommissær jo meget anderledes end en domstolsafgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark skal følge,« påpeger Villumsen,
