Institut for Menneskerettigheder: Racisme-image hænger ved

»Der er noget branding omkring Danmark, som hænger ved, og som er rigtig svært at komme ud af.«

Sådan lyder det fra Jonas Christoffersen, direktør hos Institut for Menneskerettigheder, om den rapport om menneskerettighedssituationen i Danmark, som Europarådet udgav i sidste uge.

Heri fremgår det bl.a., at hadefuld tale er »udbredt i den offentlige og den politiske debat«, og at der ikke gøres nok for at retsforfølge racisme. Rapporten er udarbejdet af Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muiznieks, på grundlag af et tre dages besøg i Danmark i november sidste år.

Samme, gamle sager

Rapportens afsnit om racisme og hadefuld tale bygger dog på flere faktuelle fejl og gamle enkeltsager, viser en gennemgang, som Jyllands-Posten har foretaget.

Det har fået flere politikere og organisationer til at kritisere menneskerettighedskommissærens fremgangsmåder – herunder Institut for Menneskerettigheder, hvor Jonas Christoffersen ikke kan genkende det billede, rapporten tegner af debatkulturen i Danmark.

»Det er de samme, gamle sager, der bliver ved med at florere. Det er de samme overdrivelser omkring ordvalg, som bliver beskrevet her, som florerer,« siger Jonas Christoffersen.

»Når personer som Nils Muiznieks og hans kolleger kommer udefra, så har man en forudgående opfattelse af, hvad der foregår i Danmark,« siger han og tilføjer:

»Rapporten efterlader det indtryk, at det er rigtigt svært for Danmark at komme af med det image, vi har af at have et problem omkring ytringsfrihed og navnlig islam. Det rider os som en mare, at det er den opfattelse, man har af den offentlige debat i Danmark – og det er rigtig svært for os at komme ud af det«.

Skal være præcis og afbalanceret

Institut for Menneskerettigheder mødtes selv med menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks, da han sidste år besøgte Danmark.

Under mødet gjorde instituttet ifølge Jonas Christoffersen meget ud af at forklare kommissæren, at rapporten skulle være »præcis« og »afbalanceret«, fordi en rapport, som den daværende menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, udarbejdede i 2004, på væsentlige punkter var fejlbehæftet.

»Vi har det som en del af vores strategi for vores monitoreringsarbejde, at vi bruger kræfter på at sætte dem, der kommer udefra, så grundigt ind i tingene, som vi overhovedet kan,« siger Jonas Christoffersen, som ved næste besøg vil overveje at gøre mere for at hjælpe kommissæren med at få NGO’er (ikke-statslige organisationer) i tale, som kan afbalancere synspunkterne.

»Det kunne være noget, vi skulle kigge på næste gang,« siger han.