Personlig medicin er på vej til kronisk syge

Medicinen virker ikke på hver tredje patient med kræft eller gigt. Derfor vil regionerne skræddersy personlig medicin.

Artiklens øverste billede

Danskere med kræft eller gigt kan se frem til en skræddersyet medicin i stedet for den standardbehandling, som ikke virker på hver tredje patient med de to alvorlige sygdomme.

En mere målrettet medicin er resultatet af de mange tusinde indsamlede blod- og vævsprøver fra de syge, som fryses ned og gemmes i såkaldte biobanker. Der findes allerede en biobank for kræftsyge med 30.000 blod-og vævsprøver, og seneste skud på stammen er en biobank for gigtpatienter, som Danske Regioner i forbindelse med sit årsmøde i Aalborg torsdag lover at støtte økonomisk.

»Vi savner så at sige et søkort at navigere efter, når vi skal finde den rette medicin til en gigtpatient. Ved at analysere prøverne i biobanken kan vi komme meget tættere på, hvad der virker på den enkelte,« siger dr.med. og ph.d. Merete Hetland fra Glostrup Hospital.

Store perspektiver

På kræftområdet har Dansk CancerBiobank siden 2010 indsamlet prøver, og lederen af banken, cand. pharm., ph.d. og dr.med. Estrid Høgdall, ser store perspektiver i at udvikle mere individuelle behandlingsmetoder.

»Ved at analysere det genetiske arvemateriale hos en patient, der lige har fået konstateret kræft, kan vi sortere de præparater fra, som vi ved ikke vil virke, og rette lyset mod andre former for medicin, som patienten har gavn af,« siger hun og peger på, at Danmark ved at kombinere prøver fra både væv og blod med de øvrige data, der er samlet om patientens sygdom og symptomer, har en unik platform for at skaffe bedre behandlingsresultater.

Endnu er biobankerne på forskningsstadiet, men både i regionerne, blandt de lægelige eksperter og i Kræftens Bekæmpelse vurderes det, at den personlige medicin i løbet af 5 til 10 år kan erstatte den brede standardbehandling, der i værste fald kun efterlader patienten med bivirkninger.

»Hidtil har vi skudt med spredehagl. Nu finder vi riflen frem for at ramme præcist,« lyder det fra Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, der ser perspektiver både for patienterne og samfundsøkonomien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.