Østeuropæere ligger i bunden med danske velfærdsydelser

Herboende østeuropæere er blandt dem, der trækker mindst på danske ydelser, viser en analyse.

Artiklens øverste billede
Jyllands-Posten har tidligere talt med Iwona Dorozala om lønforskellen på et job i Danmark og Polen. Hun arbejder fortsat her på Café Pia i Blåvand, og da ægtefællen, Jacek, også er i job, modtager de – ligesom det ifølge en ny analyse er typisk for øste uropæere her i landet – et relativt beskedent beløb i offentlige ydelser. Arkivfoto: Gregers Tycho

Debatten raser om velfærdsturisme og børnecheck til østeuropæere, men østeuropæere i Danmark er i virkeligheden relativt billige i drift.

Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Mens en indvandrer fra f.eks. Tyrkiet i gennemsnit får godt 73.000 kr. om året i sociale ydelser, er gennemsnittet for borgere fra de nye EU-lande på 34.000 kr. Det svarer til niveauet i de gamle EU-lande som Tyskland og Sverige under ét, og det er 12.000 kr. under gennemsnittet for en dansker.

Henrik Bach Mortensen, direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, mener, at tallene maner den myte i jorden, at østeuropæere kommer hertil for at få del i ydelser som dagpenge, kontanthjælp og børnepenge.

»Hvis man ser det fra samfundets side, er det en meget positiv historie, fordi det er mennesker, som kommer her for at arbejde. De trækker væsentligt mindre på de offentlige velfærdsydelser end os danskere, og de får ikke flere offentlige ydelser end personer fra de gamle EU-lande,« siger Henrik Bach Mortensen.

Optjeningskrav

Skatteminister Morten Østergaard (R), der har lagt op til at fjerne optjeningsprincippet for EU-borgeres adgang til børnepengene, er enig:

»Vi ønsker ikke, at borgernes ret til at bevæge sig frit efter arbejde bliver til en egentlig social union, men det er der bare heller ikke noget, der tyder på, er ved at ske.«

Venstres næstformand, Kristian Jensen, fastholder, at der er et behov for et optjeningskrav:

»Min anke er, at folk uden nogen lang tilknytning til det danske arbejdsmarked og dermed uden at være dansk skatteyder kan komme og få adgang til danske velfærdsgoder. Det, mener vi, uanset om vi snakker om folk fra Belgien eller Bulgarien.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.