Fattige kommuner kræver mere hjælp
Indbyggertallet rasler ned i Udkantsdanmark, hvor en række borgmestre efterlyser en ny udligningsreform.
Kun godt et år efter at regeringen lavede en udligningsreform, er mere omfordeling fra de rige til de fattige kommuner igen på dagsordenen op til det årlige kommunale topmøde, der begynder torsdag i Aalborg.
Her skal kommunerne diskutere løsninger på, at der sker en markant vandring fra land til by, så de vanskeligt stillede kommuner mister både indbyggere, skatteindtægter og bloktilskud.
Svaret fra en række udkantsborgmestre er klart: Landets rigeste kommuner må gribe endnu dybere i pengekassen og sende flere penge til de fattigste, hvis alle kommuner fortsat skal kunne levere en ordentlig service.
Pressede på i årevis
Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann (V), pressede i årevis på for udligningsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2013. Men det var langtfra tilstrækkeligt, mener han, der selv har set befolkningstallet i Svendborg falde med 1.200 på fire år.
»Når borgerne og jobbene forsvinder, falder kommunens indkomstgrundlag, og der kommer flere og flere sociale udgifter, som der ikke kompenseres for i udligningssystemet. Der er ingen tvivl om, at udligningssystemet er med til at skævvride landet,« siger han.
Den afgående KL-formand, Erik Nielsen (S), forudser, at udkantskommunerne bliver endnu mere pressede af den kommende beskæftigelsesreform og bakker derfor op om behovet for en reform af udligningssystemet.
Konfiskation ikke udligning
Gentoftes borgmester, Hans Toft (K), var en skarp kritiker af den tidligere reform, og han afviser også denne gang mere udligning:
»Når vi af den sidste skattekrone, vi får ind, skal betale 92 øre til andre kommuner, så er det ikke bare udligning, så er det konfiskation.«
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) påpeger i et skriftligt svar, at der allerede tages et særligt hensyn til land- og udkantskommunerne.
