Østeuropæere venter med kontanthjælp i Danmark

37 procent af de østeuropæere, der fik kontanthjælp i 2012, havde været i Danmark i mere end fem år forinden.

Det er de færreste østeuropæere, der kommer til Danmark med det formål at hæve dansk kontanthjælp, vurderer eksperter over for Information på baggrund af et notat fra Beskæftigelsesministeriet.

Notatet viser, at 91 procent af de østeuropæere, der fik kontanthjælp i 2012, havde været i Danmark i mere end ét år, før de gjorde brug af velfærdsydelsen.

Beskæftigelsesministeriet tager dog ifølge Information forbehold for dele af det omfangsrige notat, da ikke alt talmaterialet har været til endelig validering i ministeriet.

- Men det tyder på, at der går relativt lang tid, inden østeuropæerne gør brug af de undersøgte sociale ydelser, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor hos Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Tilknytning før kontanthjælp

Og det viser, at østeuropæerne har en vis tilknytning til Danmark, før de får kontanthjælp, siger hun.

Notatet viser også, at 37 procent af de østeuropæere, der fik kontanthjælp i samme år, havde været i Danmark i mere end fem år, før de fik udbetalt ydelsen.

Tirsdag fremlagde regeringen flere tiltag til, hvordan der skal føres "skarpere" kontrol med EU-borgere, der modtager danske velfærdsydelser.

Passer med tidligere undersøgelser

Torben M. Andersen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, har også set tallene. De tyder på, at østeuropæerne kommer til Danmark for at arbejde, og at de lykkedes med det, mener han:

- Umiddelbart passer det også godt sammen med tidligere undersøgelser af diskussionen om velfærdsmagneter, som ikke støtter, at folk kommer hertil på grund af vores velfærdsordninger, siger han til Information.

I notatet har ministeriet sammenholdt den dato, hvor den enkelte østeuropæer har fået udstedt et CPR-nummer med datoen for, hvornår de har fået udbetalt kontanthjælp. Tallene siger derfor ikke noget direkte om, hvor meget østeuropæerne har arbejdet i Danmark.

Udgifterne til kontanthjælp, der går til østeuropæere, er vokset fra 59 millioner kroner i 2008 til 193 millioner i 2012, viser et notat fra Beskæftigelsesministeriet.

I samme periode er de samlede udgifter til alle modtagere af kontanthjælp vokset fra knap 12 milliarder til næsten 17,5 milliarder kroner om året.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.