Vi lever længere - men ikke bedre

Samtidig med, at vi lever længere, falder mængden af raske leveår, viser ny undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Et aktivt liv skal der til for, at de ekstra leveår også kan blive gode.

Det lyder umiddelbart som en nyhed af de gode: Det antal år, vi kan forvente at leve, er steget. Den gennemsnitlige mand kan nu blive 77,9 år i stedet for 76,5 år, som tallet var i 2010, og kvinder kan nå helt op på 81,9 år i stedet for 80,8.

Tallene er fra en storstilet undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der er blevet offentliggjort i dag. Den kortlægger danskernes sundhed på en række områder og har altså stillet danskerne flere leveår i udsigt.

Der er kun et aber dabei til den gode nyhed: Vi bliver nemlig ikke raskere, selvom vi bliver ældre.

De gode leveår følger ikke med

Undersøgelsen har været omkring, hvor mange "gode", det vil sige raske, leveår, vi kan forvente at have. De gode leveår bliver bedømt på, om man selv synes, man er sund og rask, om man har nogen langvarige sygdomme, og om man mentalt er ved godt helbred.

Og undersøgelsen viser en svag nedgang i antallet af gode leveår.

"Når vi måler antallet af gode leveår, er det fordi, der helst skulle være så få "dårlige" år som muligt. Det ideelle ville være, at vi først får det dårligt den dag, vi skal dø," siger en af forfatterne, Knud Juel, forskningsleder på Institut for Folkesundhed.

Hvorfor antallet af de gode leveår er faldet, kan der dog kun gisnes om. Sagen er nemlig, at det er mange af de samme faktorer, der påvirker den lange levetid og de gode leveår.

Tænk på den enkelte og samfundet

Lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Henrik Brønnum-Hansen har beskæftiget sig med forskning inden for de gode leveår i mange år. Han har generelt set en forbedring i antallet af de gode leveår, men mener, at det er en vigtig problemstilling, hvis det er ved at ændre sig.

"Vi skal ikke for alt i verden forlænge livet, hvis ikke vi forlænger det med nogle gode leveår. Vi skal også have et liv i de flere leveår, vi får. Og det betyder, at vi også gerne skal have et godt helbred," siger han.

Der mange måder at opnå flere raske leveår på, mener han. Et aktivt liv står øverst på listen, da de gode leveår i høj grad handler om, hvorvidt man kan tage vare på sig selv.

"Det har en stor betydning både for den enkelte, men også samfundsøkonomisk. Vi har brug for, at de ældre kan tage vare på sig selv," siger Henrik Brønnum-Hansen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.