Fem af seks Tibet-aktivister tabte retssag mod politiet

Seks aktivister klagede over politiets indgreb, da Kinas præsident var på besøg i Danmark.

Politiet gjorde sig skyldig i et ulovligt indgreb mod en Tibet-aktivist i forbindelse med den kinesiske præsidents statsbesøg.

Det fastslår Københavns Byret tirsdag. Samtidig frifindes politiet dog for at have gjort noget galt i forhold til fem andre aktivister under statsbesøget, som fandt sted i juni 2012.

Den eneste årsag til, at politifolk i mere end en time frihedsberøvede en mand i Kongens Have, var, at han ville vifte med det tibetanske flag.

Ulovlig frihedsberøvelse

På samme tidspunkt var præsident Hu Jintao på besøg på Rosenborg Slot nær parken.

Frihedsberøvelsen er ulovlig, fastslår dommer Mikael Kragh. Der er ingen hjemmel i politiloven eller andre love, fastslår han.

Tilbageholdelsen er også i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, noteres det i afgørelsen.

Retssagen skyldes politiets optræden i forskellige situationer. Betjentene havde tilsyneladende svært ved at acceptere, at det tibetanske flag blev vist under præsidentens visit.

Ville nødigt tabe ansigt

På forhånd var Københavns Politi blevet advaret om, at kineserne meget nødigt ville tabe ansigt.

Det var Politiets Efterretningstjeneste, der havde givet besked om den kinesiske bekymring, har en operativ leder fortalt i byretten.

På Langelinie opsøgte og fjernede en kvindelig betjent således Luna Pedersen, der ville vifte med Tibets flag.

Betjentens begrundelse for indgrebet var, at hun mistænkte Luna Pedersen for at være i besiddelse af narkotika. Hendes taske blev gennemset, men lommerne blev ikke tjekket.

Betjenten skrev da heller ikke et ord om stoffer, da hun i politiets sagsregister skulle beskrive visitationen.

Undrede sig over ordre

Her står i stedet, at Pedersen "ønskede at vise det tibetanske flag til den kinesiske præsident."

Ovenikøbet fik betjenten af sin overordnede besked om at fortælle Luna Pedersen, at denne ville blive anholdt, hvis hun igen dukkede op.

Betjenten undrede sig over ordren. For hun syntes ikke, at Pedersen havde gjort noget forkert, har hun forklaret under retssagen.

Om dette og de øvrige tilfælde konkluderer dommeren, at der ikke har været tale om såkaldt administrative frihedsberøvelser.

Det var et naturligt led i politiets arbejde at ledsage aktivisterne hen til en demonstration, lyder det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.